Kent Thomsen
musikformidlingknap01
Index
Blues

Webdesign
Gren|Grafisk

KENT THOMSEN
 
kent_thomsen_2005I 30 år har Kent Thomsen spillet sin Blues, som gjaldt det livet - hvilket det selvfølgelig også gør...
 
De sorte amerikaneres musik fandt på mystisk vis vej fra de sumpede skove i Mississippi og baggårdene i Chicago til Varde og en lille drengs hjerte.

Og så har vi balladen! Den knægt er jo ikke til at stoppe igen.

I slutningen af 80'erne tog han til Chicago og spillede med bl.a. Sunnyland Slim og Barrelhouse Chuck. Vel hjemme startede han i 1989 sit eget orkester "The Rich Ones", der har utallige jobs på klubber og festivaler over det meste af Europa bag sig. Ind imellem er der også blevet tid til at sætte fingeraftryk hos Johnny Madsen, Allan Olsen og de seneste år, Peter Belli's "De Nye Rivaler".

Musikken er altså på amerikansk, men teksterne er nu på dansk. Omhandlende alt fra det kosmiske til det okkulte, fra rundballer til roeraspere, fra Varde Bank til håndvarme portere, fra morild til farvand.

...altså stort set alt hvad der rører sig i enhver rask dreng.
 
Her er et lille udpluk af hvad forskellige mennesker har sagt:
 
"That's the blues" (Sunnyland Slim, Chicago 1988)
"Jamen, Kent han ER da the Blues" (Johnny Madsen, Esbjerg 1992)
"He's talking my kind of språrg" (Henning Stærk, Århus 1993)
"Uuha, det lyder lissom når man får æ turbo å æ kutter indstillet så den går RIGTIG godt, du ve' nok"
(En glad fisker på restaurant "Perlen", Lemvig 1994)
"Ka' du SÅ spise op!" (Hans mor, Varde 1960-1983)

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan  også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63