Lending & Bugge
musikformidlingknap01
Index
Blues

Blues med mod
Når to generationer mødes i musikken, sker der anderledes og uforudsigelige ting.

lending_bugge_020
 

Sådan siger Kenn Lending, der er en af veteranerne på den danske bluesscene om den konstellation, hvor han og den halvt så gamle Hans Christian Bugge begge deler deres kærlighed til den blå musikstil. Og det er ikke noget tilfælde, der bragte de to musikere sammen i duoen Lending/Bugge. Faktisk var der et helt klart ønske fra Hans Christian Bugges side om at kombinere den erfarne musiker, med den yngre musikers tilgang til musikken.

”Blues bliver tit opfattet som noget, der er for gamle mænd. Den fordom ville jeg gerne udfordre, og derfor tog jeg kontakt til Kenn, der ret hurtigt var med på ideen,” siger Hans Christian Bugge. Og Kenn Lending supplerer: ”Godt nok opstod blues for mange år siden, men derfor står den jo heller ikke stille. Nye mennesker fortolker den i en ny tid, og det synes jeg er spændende, at være med til.”

Kenn Lending er, om end ikke gammel så moden, med en fortid på de amerikanske og europæiske landeveje med en anden duo med Champion Jack Dupree, der spillede mere end 1000 koncerter sammen og tit med koryfæer som Luther Allison og B.B King. Alligevel læner han sig ikke tilbage og hviler på  minderne.

”Blues er for mig noget livsnødvendigt. Men den skal spilles og fortolkes for at være vedkommende. Og det er det, vi gør i denne duo,” siger han. Og at musikken for lov til at blive udfordret er i den grad et dogme for Lending/Bugge, når de er på scenen. En færdig liste over koncertens numre findes ikke. Derimod trækkes på et fælles repertoire, en slags bank af sange som begge kender. Og det er både egne kompositioner og gamle klassikere i ny forklædning. ”Det giver en friskhed og en umiddelbarhed, at vi ikke ligger fast på, hvad der skal spilles fra gang til gang og tvinger os til at være tilstede når vi er i musikken,” siger Hans Christian Bugge.

Fakta:
Kenn Lending
har op imod 40 udgivelser bag sig både med sit eget Kenn Lending Blues Band og med mange amerikanske blueskunstnere og i særdeleshed Champion Jack Dupree. Kenn Lending modtog i 2005 Copenhagen Bluesfestivals jubilæumspris.

Hans Christian Bugge er sanger og guitarist i blues/roots orkesteret ”Live Bleeding Fingers”, der har base i Århus. De vandt i 2007 B’sharps MØBLOMANIAPRIS, der gives til unge nye bluesorkestre. Bandet har en cd på bagen og barsler med en ny i foråret 2012.

Webdesign
Gren|Grafisk

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan  også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63