Loveless - Frimer & Poulsen
musikformidlingknap01
Index
Blues

Spirituals & blues
Loveless – Frimer & Poulsen
 
loveless-frimer-poulsen-020

youtube_logo09

https://www.youtube.com/watch?v=nYC1cKh2mlk&feature=youtu.be
https://www.youtube.com/watch?v=7zJqCwE3KwM
https://www.youtube.com/watch?v=HIoMTQmIfkM

En fælles kærlighed til spirituals, den tidlige gospel og blues har forenet James Loveless, Ole Frimer og Olav Poulsen i et nyt frugtbart musikalsk samarbejde.

Med stor autenticitet og indlevelse fortolker trioen de gamle spirituals og deres universelle følelser på tværs af tid og verdenshave. Det er fortællinger fra det nære liv - om smertelige tab, længsel og altfavnende glæde. Konceptet for musikken er bevidst nøgent. Her er ingen store gospelkor i baggrunden. Materialet er skrællet helt ind til den blottede nerve, hvor sangen og musikken står nøgent. Der, hvor intellektuelle og sociale skel brydes ned. Der, hvor hjertet taler. James Loveless’ stærke og hudløse vokal trækker på hele bagagen fra opvæksten - flankeret af Ole Frimers groovy og soulfulde akkompagnement og Olav Poulsens eminente slideguitar.

Loveless, Frimer & Poulsen byder blandt andet på klassikere som ’Will The Circle Be Unbroken’, This Little Light of Mine’ og ’Jesus On The Mainline’. Stilmæssigt trækkes der tråde til beslægtede genrer som folk og blues og et snert country. Rødderne er de samme, og det simple og sanselige udtryk er hele tiden i centrum.

Blues-sangeren JAMES LOVELESS er født og opvokset i de amerikanske sydstater og har fået musikken ind med modermælken. Mange hér i landet kender ham som sanger i bandet ’Shades og Blue’. Allerede som seks-årig havde han sin debut som solist i den lokale baptistkirke i hjembyen Pensacola, Florida.
I denne nye trio søger han tilbage til rødderne sammen med de garvede guitarister Ole Frimer og Olav Poulsen. De tre musikere har alle været del af den danske musikscene gennem mange år og kender hinanden fra tidligere sammenhænge.

OLE FRIMER er en af Danmarks mest fremtrædende bluesmusikere. Med ni hovedsageligt selvkomponerede CD’er bag sig har han høstet international anerkendelse og erfaring og vundet priser både i udlandet og herhjemme.
I 2008 modtog han en Danish Music Award for bedste danske blues album, og hans seneste udgivelse "Blålys" (2014) blev nomineret til en Danish Music Award.

OLAV POULSEN har huseret på den danske musikscene de sidste tyve år - primært inden for bluesmiljøet. Han har som én af kun få i Danmark specialiseret sig i slide-guitaren og har medvirket på en snes CD’er gennem tiderne.

loveless-frimer-poulsen-20x07

Webdesign
Gren|Grafisk

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan  også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63