Thorbjørn Risager
musikformidlingknap01
Index
Blues

Webdesign
Gren|Grafisk

Thorbjørn Risager

En usædvanlig skikkelse i det danske musikliv på mange måder.

thorbjoern_duo_020

Thorbjørn Risagers evner som sanger har fået amerikanske kritikere - ikke bare en, men en hel hær af dem - til at ty til Ray Charles og andre stemmegiganter for at finde nogen at sammenligne med. Delbert McClinton, Bob Seger og David Clayton-Thomas er også blevet nævnt af de amerikanske journalister, som næppe havde forestillet sig at sådanne sangere fandtes på denne side af Atlanten.

thorbjoern_band_010Men det slutter jo ikke med den kraftfulde røst - snarere begynder det her! Risager besidder evnen til at skrive musik med komponenter fra mange genrer - frem for alt blues, rock og soul, men også jazz, funk, singer-songwriter, roots - og smelte det hele sammen til en helhed som udgør en ny sound, som er rigt varieret og meget spændende at lytte til. Valget af musikere, som blev foretaget for ca 8 år siden, med udgangspunkt i at det først og fremmest skulle være folk som han trivedes med at arbejde sammen med, var virkelig et lykketræf. Denne yderst sammenspillede septet har holdt sammen siden da, med kun to udskiftninger siden 2002.

Energien og det tætte sammmenspil er det som mærkes udadtil. Alle som samarbejder med bandet mærker desuden hvordan alles talenter kommer til sin ret i bandets arbejdsfordeling. Man fordeler opgaverne, så alle bandmedlemmer har et eller flere ansvarsområder: økonomi, teknik, cd-salg, hjemmeside, transport osv. Og Thorbjørn selv er en moderne demokratisk chef, samtidig med at han tager sig af det meste af sangskrivningen. Men arrangeringen af numrene er altid et teamwork, og bandet mødes hver torsdag i "øveren" på nær når de er ude på turné.

6 album på 7 år, hvoraf alle på nær debutalbummet har indeholdt 90 - 100 % originalt materiale, det er også ganske unikt. Og med ca 95 koncerter pr år (og 60 af disse i udlandet) i omkring et dusin lande (gennem årene har de spillet i 17 lande!), er de en af Danmarks mest fremgangsrige musikeksporter. Dette på trods af at de hverken spiller brede genrer som pop, rock, hiphop, eller er på et "major label".
De to seneste album, Track Record (2010) og den helt nye Dust & Scratches (Cope Records) er produceret af Lars Skjærbæk som i 2010 modtog Ken Gudman-prisen. Dette samarbejde har resulteret i en mere direkte og lidt mere rå men samtidig mere distinkt lyd, der passer bandets stil som fod i hose.

Internationalt har de allerede gennem længere tid oplevet en slags crossover-effekt. Her bliver bandet oftest ikke placeret på den rendyrkede blueshylde, men spiller koncerter og får anmeldelser i (f.eks.) rockverdenen også. Man ser det ganske enkelt som god musik for et bredt, voksent publikum. Blandingen af elementer fra rock, blues og soulmusik plus blæsersektionen, og ikke mindst Thorbjørns fantastiske stemme, har gjort dem til et meget populært band på festivaller af mange forskellige kategorier.

10 koncerter i Frankrig og 20 i Tyskland i 2011 taler sit tydelige sprog. Og i sommeren 2012 er der hidtil interesse fra 4 canadiske festivaler.

Nu afventer man reaktionerne på Dust & Scratches som skal føre dem videre ud i verden !

Hør duoen på Youtube

THORBJØRN RISAGER DUO - The Boogie Woogie King
Thorbjørn Risager og Emil Balsgaard

Hør bandet på Youtube

Thorbjørn Risager Stand beside me
Thorbjørn Risager Let´s go down

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan  også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63