|
DARK HORSE COUNTRY BAND har på kort tid markeret sig kraftigt på den danske Countryscene. Med en ny lidt akustisk lyd og et stort og bredt repertoire, både klassikere og eget nyskrevet materiale, har de fire musikere fra Århusegnen indtaget flere store Countrytelte og klubber i de forgangne par år.
DARK HORSE COUNTRY BAND´s særkende er brugen af violin og mandolin i store dele af repertoiret, der svinger fra det bluegrassagtige til Countryrock, iblandet smukke ballader, hvor gruppens 4stemmige sang rigtig kommer til sin ret.
DARK HORSE COUNTRY BAND opstod omkring Bo Steffensen og Chr. Gleesborgs mangeårige samarbejde. Orla Trads blev hentet ind på trommer og Preben Dybsdal på bas, og med det var der skabt en dynamisk enhed, der hurtigt fik skabt det levende sceneshow og solide sammenspil, der kendetegner denne, bandets alder til trods, meget rutinerede kvartet.
DARK HORSE COUNTRY BAND er:
Bo Steffensen: sang, guitar, mundharpe Chr. Gleesborg: sang, violin, mandolin, elguitar, mundharpe Orla Trads: sang, trommer Preben Dybsdal: sang, bas
|