Richard Ragnvald
musikformidlingknap01
Index
Dansktop

Richard Ragnvald

richard_ragnvald_020

Vi er stolte over at kunne præsenterer Dem for en af Danmarks mest populære dansktop solister gennem de sidste mange år, nemlig Richard Ragnvald. Siden sit store landsgennembrud i 1993 med sangen ” Tak fordi vi er venner ” har successen næsten ingen ende villet tage for den folkekære sanger fra Smilets by, Aarhus.

Det skyldes ikke mindst en lang række meget efterspurgte CD udgivelser, som har resulteret i 6 guldplader til Richard Ragnvald. De 6 guldtitler er, Jeg har en drøm -  Mine favoritter - Mit Stjernetegn - Hits på Dansktoppen 98 og senest en dobbelt guldplade, Giro 413, som er en udgivelse med diverse kunstnere.

Richard Ragnvald sendte bl.a. en CD på gaden i 2001, for pladeselskabet   ” Universal ”. CDén solgte ca. 20.000 eksemplarer, Indspilningerne foregik i efteråret 2000 i Sverige, med nogle af de ypperste svenske studiemusikere, som bl.a. har stået bag flere successer / produktioner med de svenske “Vikingarna”. Richard Ragnvald indspiller i dag på sit eget pladeselskab ”Luna Records”

Richard Ragnvald har ligeledes medvirket med en sang til den meget populære film  ”Polle Fiction”. Sangen hedder ” Livet i Snave er skabt af Gud”. I januar 2004 udsendte Richard Ragnvald en CD med titlen ”En lille souvenir ” hvor han bl.a. synger en duet med den gamle filmhelt Ib Mossin. Sammen synger de melodien ”Du er min øjesten” fra filmen Flintesønnerne. På denne flotte CD findes også   en engelsk version af sangen ”Please Release Me”

Igennem årene er det blevet til mange topplaceringer på landets hitlister, både på lokalradioerne, og i særdeleshed fra DR ́s Dansktoppen, hvor Richard Ragnvald i øvrigt har rekorden i at være nummer 1 flest uger i træk. Det blev nemlig til 16 uger som en sikker nummer 1, med gennembruds hittet ” Tak fordi vi er venner ” i 1993.

Siden er det blevet til 441 Placeringer på DR ́s Dansktoppen, hvor det foreløbig er blevet til 49 førstepladser på den eftertragtede liste.

Det er også blevet til 14 top placeringer i det populære TV program “Top Charlie“. Senest har Richard Ragnvald medvirket på TV 2 Charlie sammen med Hansi Hinterseer, og den tyske Grandprix stjerne Nicole.

Hvem kender ikke sangen ” Kære lille mormor” som har været, og stadig er én af de mest ønskede sange i Giro 413, siden den udkom i begyndelsen af 1994, og som stadig spilles næsten hver eneste søndag.

Richard Ragnvald er ligeledes et stort navn i et af vore nabo lande. Ikke mindre end 48 top placeringer er det blevet til på ”Dansbandstoppen” i Norge.

Det er dog ikke kun i radioen at man har kunnet nyde Richard Ragnvald ́s dejlige sange.   De TV programmer den populære sanger efterhånden har medvirket i, er blevet til mere end 550 programmer. Richard Ragnvald har optrådt på alle landsdækkende TV kanaler, med en lang række af de allerstørste hits han har haft gennem tiderne. Han har endda haft sit eget time lange program med Jørgen de Mylius, på DR 1 i anledning af sit 40 års kunstnerjubilæum.

Man har endvidere kunnet opleve Richard Ragnvald i TV programmerne, Kender du typen - Fællessang på Charlie - Comedy fight Club - Hit med Sangen - Fangerne på fortet - Fællessang på Bakken - Dansk public -service - Musikbutikken - Hækkenfeldt - Den 6 Sans - De Fantastiske 5 – Top Charlie Stjerner - Top Charlie - 4 Stjerners Middag og som noget af største er han blevet parodieret af Linie 3.

Udover at have optrådt hundredevis af gange overalt i Danmark, er det også blevet til flere optrædender i udlandet for Richard Ragnvald, bl.a. i USA, Mallorca, Caribien, Thailand, Gran Canaria, Grønland, Færøerne, Sverige og i Norge, hvor Richard Ragnvald optrådte ved én af Nordens største dansegallaer i Polarcentret i Tromsø, sammen med de største skandinaviske navne. Showet blev optaget af det norske TV, NRK 1.

I 2009 kunne Richard Ragnvald fejre 50 år ́s jubilæum, og i den anledning udsendte Richard en CD med titlen “Sange vi husker” med sange vi alle kender og kan synge med på. Richard Ragnvald var i 2003 med til at starte turneén “Dansk Slagerparade” sammen med bl.a. Jodle Birge, Dorthe Kollo og Bjørn Tidmand.

Turnéen kørte frem til 2013 hvor Richard Ragnvald var medvirkende i alle årene.
Richard Ragnvald glæder sig til fortsat at komme rundt i hele Danmark på hans ”uendelige” turné, hvor publikum kan glæde sig til at møde den altid oplagte og professionelle dansktopsolist.  Glæd dig til at møde ham, når han gæster din by eller spille
sted.

 

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at trykke på knappen Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63