|
ALLAN OLSEN er i dag en af landets bedste og mest anerkendte sangskrivere. I tiden fra den først. pladeudgivelse i 1989 "NORLAN" og op til den vidt berømmede dobbelte liveplade fra 1994 "RYGTER FRA RANDOMRÅDERNE" stod han i spidsen for sit orkester NORLAN og det var i denne periode han for alvor slog sit navn fast sammen med bandet samt i samarbejdet med Lars Lilholt & Johnny Madsen i DALTON.
At ALLAN OLSEN er en solist i særklasse med sit mix af stand up comedy og sangskrivning vidste de færreste dengang. Men efter udgivelsen af “RYGTER......” - 2 timers Grammy nomineret dobbelt live CD af mange kaldt den bedste danske liveudgivelse nogensinde, valgte ALLAN OLSEN at hærge det ganske lands gode moral - Alene med sin guitar, sine sange - for som han siger.... Engang imellem er det en god idé at tømme et kosteskab fuldstændig og træde indenfor og stå og glo på de nøgne finérvægge - hvis man altså ikke har noget mere fornuftigt at tage sig til.
Det blev til en solotourné som startede i efteråret '94 ved en udsolgt koncert i Århus Kongreshus, hvor ALLAN OLSEN henrykkede d. 700 publikummer med et repertoire bestående af nye rygter og fornærmelser, klædeligt iblandet velkendte skidtsparkere, brugtvognsforhandlere og stilstandsmænd - samt meget andet fra ALLAN OLSENs verdensorden.
Det blev samtidig startskuddet Olsens egen udgave af "The never Ending Tour" med over 100 koncerter for fulde huse landet over kun afbrudt af flere ophold i Dublin, Irland hvor han forberedte sin kommende plade.
Denne plade med titlen JERN udkom i foråret '96. En plade som er blevet rost skyerne af den samlede danske verdenspresse, som har udløst ALLAN OLSENs første guldplader som viser ham som en kunstner af høj, høj klasse og som netop har givet en Allan endnu en GRAMMY!! Resten af 1996 turnerede han med sit helt nye band og efter en vinterpause er ALLAN OLSEN nu klar til med friske kræfter at genoptage sin "Never ending SOLOtour hvor publikum igen får muligheden for at høre ham som den fremragende solist han også er.
|