|
Benny Holst
Med 36 år på bagen som turnerende sanger, sangskriver og guitarist har Benny Holst nu samlet sine favoritmusikere og udgivet albummet: ”Himlen må vente” , det første siden 1981. Med dybe rødder i dansk sangtradition leverer Benny den gode historie og må regnes med når kongerækken af danske sangskrivere skal opstilles.
Martin Andersen:
Med sin elektriske violin i særegen klasse lægger Martin Andersen i høj grad en iørefaldende stil i orkesteret. Martin har ud over sin medvirken på utallige plader og cd’er spillet med Paul Banks/Jørgen Lang og Hugo Rasmussen i "Musikorkesteret" og havde et langvarigt samarbejde med sangeren og tekst-forfatteren Jan Toftlund. Med dem turnerede Benny Holst sidst i firserne. I starten af halvfemserne var Martin Andersen tillige Kim Larsens foretrukne Solist.
Jacob Rathje:
Jacob Rathje er guitarist og sanger. Han hører til den nye generation af danske roots-musikere og med en opvækst på den københavnske klub Mojo er baggrunden i orden. Blues, Tex-Mex, folk og country er hovedingredienserne i Rathje’s guitarspil.
|
|