|
Nåh, det med det ydre kan være ligemeget, for løverne har aldrig måttet søge politibeskyttelse, for at holde skrigende teenagetøser på afstand. Selv om de garanteret gerne ville ha´ prøvet det! Næh, det der betyder noget, det er det, der er inde i pladecoveret. Musikken. Og her spores ingen alderdomstegn. Tværtimod. Der er stadig masser af energi og smittende livsglæde over løvernes sange, der jo handler om de vigtigste ting her i levet (hvoraf en del som bekendt er flydende). Men det er altså ikke bare lårklaskende grin og småfrække rim det hele. I den mere stilfærdige del af løvernes repertoire skinner deres optagethed af den irske folkemusiktradition igennem: Man må godt være sentimental og romantisk - når bare det er ærligt ment. Og det er just det gode ved løvernes og deres musik: De mener det hele af et ærligt hjerte.
Anekdoterne om løverne og deres musikalske hærgen i snart sagt enhver krog i landet er utallige, og de fleste personlige oplevelser i deres selskab egner sig ikke for en videre kreds. Men kedeligt har det aldrig været ! Der er stadig hul igennem til publikum og ud over scenekanten - og 30 års samspil giver stor sikkerhed i den musikalske aflevering, uden at rutinen har sneget sig dræbende ind. Den flerstemmige sang, Carstens guitar, Kalles bas, Jens Bjørns righoldige udvalg af strengeinstrumenter, Memphis´ fløjter, der væver sig ind og ud og Buchholtz´ ferme tangentfingre, som gennem de senere år har øget spændvidden i det musikalske udtryk. Jo, der er styr på sagerne. Spillemænd af Guds nåde.
|
