musikformidlingknap01
Index
Folk

Webdesign
Gren|Grafisk
© 1996-2017

Tangueros

tanguerosfoto010Tangueros

Argentinsk tango til koncert & dans.

Jørgen Dickmeiss – violin & sang
Robin Mattuck – klaver
Lars Kirkegaard – Harmonika
Søren Lund – Kontrabas


Tango’en opstod i bordellerne Buenos Aires’ havnekvarter omkring 1900 samtidig med, at jazzen opstod i New Orleans’ bordelkvarter. Svarende til jazzudtrykket ”to have the blues”, kan man også være ”tanguero”, når man er særlig melankolsk. Tangueros betyder også ”tangodrengene”, og orkestret består netop af fire yngre herrer, der har fundet sammen om en fælles lidenskab for den argentinske tango. De har mødt hinanden på Det Fynske Musikkonservatorium, hvor 3 af dem har studeret: Søren Lund (kontrabas) går på den rytmiske linje – og har ernæret sig som freelancer i diverse orkestre de sidste 10 år. Robin Mattuck (klaver) har gået på den rytmiske linje og har specialiseret sig i sydamerikansk musik, - bl.a. ved at studere argentinsk tango hos pianisten Alfredo Montoya på en studierejse til Argentina. Jørgen Dickmeiss (violin) er uddannet på folkemusiklinjen, hvor han bl.a. har arbejdet meget med forholdet mellem dans og musik, et forhold som er perfektioneret og rigt facetteret indenfor den argentinske tango. Endelig er der Lars Kirkegaard (harmonika), som er udpræget autodidakt (og automekaniker) og er trods sin unge alder en meget erfaren musiker med et bredt genrekendskab.

tangueros0210Den argentinske tango er en hybrid mellem tre forskellige stilarter – klassisk, jazz og folkemusik - og tre kontineneter – Europa, Amerika og Afrika, og er en meget fascinerende genre, der griber dybt i tilhørernes sind. Tango er forførelse i ypperste gentlemanpotens og oplever en kraftig revival i hele verden i disse år. Tangueros opstod i Odense i år 2000, og orkestret er blevet taget vel imod i det danske tangomiljø. Orkestret har allerede spillet til mange tangoballer plus ved diverse andre lejligheder (koncerter, privatfester, receptioner og festivaler), og præsenterer et omfattende og varieret repertoire, der indeholder tangoer, milongaer og tangovalse til en hel aften. Vi tilbyder også introduktion til den argentinske tango med foredrag og begynderundervisning.



Tangueros spillede på Århus folkemusikfestival i Oktober 2000 - pressen skrev:
”..bød festivalen på mange oplevelser, bl. a. den odenseanske trio Tangueros, som rider med på den fornyede interesse for tangomusikken og gør det med stort hjerte og talent. Vi fik naturligvis Jacob Gades udødelige ”Tango Jalousie”, men trioen kastede sig også frygtløs ud i en af argentineren Astor Piazzollas kompositioner – og slap godt fra det. Jørgen Dickmeiss imponerer med sit violinspil, Tobias Moe spiller klaver med temperament, og Steffan Sørensen lægger en spændstig rytmisk bund på kontrabassen.”
Søren Chr. Kirkegaard – Jyllandsposten 9/10 ’00.

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan  også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63