|
Tom Donovan
Den irske troubadour Tom Donovan er den seneste i en lang række musikere fra Irlands lange musikhistorie. Denne irske musiktradition har aldrig været mere levende end den er i dag.
Genopståelsen af den irske musik startede The Clancy Brothers i 60'erne. Den blev fulgt op af bands som The Dubliners og The Wolf Tones og ført videre ind i 70'erne og 80'erne af The Chieftains, Clannad, Stocton's Wings og mange flere. Mens alt dette stod på, gik Tom Donovan sine egne veje med international rockmusik fra The Beatles, Bob Dylan etc.
Efter i 15 år uafbrudt at have spillet på større rockklubber over hele Irland, tog Tom's karriere en drejning; Tom begyndte at indspille traditionelle irske sange. Indspilningerne solgte godt og efterspørgslen på flere indspilninger udvidede i løbet af få år Toms repertoir til, med stor sandsynlighed, at være den største samling af irske ballader i verden. Denne samling, sammenholdt med Toms energiske stil, bragte omgående succes efter 20 år som musiker og sanger.
I alle de bands Tom har spillet, har han været den musikalske frontfigur. Hans robuste guitar stil og kraftige sangstemme gav ham et fortrin i de ca. 3000 live-optrædener han har opført i Irland frem til nu. Pga. familieforhold har Tom i mange år begrænset sin musikalske karriere til Irland, men han har igennem sine pladesalg mange fans over hele verden. Tom har de seneste år udvidet sin horisont, og bragt sin musik og live-optrædener ud til et større europæisk publikum, hvor han bliver modtaget med stor entusiasme.
Tom Donovan "Alive O" (Marsk Music MM1466) er en ny live CD, optaget af Danmarks Radio på Huset, ålborg den 25. oktober 2002 og udgivet sommeren 2003. Som du vil høre, er denne CD meget dynamisk. Her beviser Tom Donovan med sine historier og sange, at han er en født entertainer. Atmosfæren på CD'en er perfekt og forbindelsen mellem de irske keltere og de danske vikinger er spontan, og Tom lever op til alle forventninger. "Alive O" er en samling af nogle af Tom's originale sange og nogle af de bedst kendte, irske klassikere. Tom Donovan "Barbarian" (Owl Records 920) er en fantastisk keltisk CD, optaget i Irland sammen med den irske duo Dagda og udgivet i 2001/2002. Yderligere information www.owlrecords.com
Tom Donovan "101 Songs and Ballads from Ireland", en dobbelt platin CD udgivet af Owl Records, Dublin, Irland. Yderligere information www.owlrecords.com
Ovennænvte 3 cd'er anbefales til enhver "folk"-samling.
Tom Donovan arbejder p.t. på en ny studio-cd "Enchanted" Fortryllet. Forventes udgivet i slutningen af 2004.
Endvidere forventes en ny DVD også udgivet. Optagelserne foregår på Fyn, nærmere bestemt i H.C. Andersens hjemby Odense med dens historiske atmosfære. DVD'en dedikeres til H.C.Andersen og hans fortryllende historier. |
|