musikformidlingknap01
Index
Folk

Webdesign
Gren|Grafisk
© 1996-2011

Tumult

tumoltlogo

tumult_012
Tumult er et unikt orkester med en meget personlig stil. De spiller hip dansk folkemusik med en moderne lyd og har gjort det i snart syv år med en blanding af folk, roots og rock, der er særdeles original. Med deres musik ønsker Tumult at bryde barriererne mellem de forskellige stilarter og frigive den rå power, som der er i ”urban folk music”.

Bandet kastede sig ud på den danske folkemusikscene i 1999, og de har ingen intentioner om at trække sig tilbage lige foreløbig! De har udgivet 2 anmelder roste og temmelig populære CD’er med selvkomponerede og traditionelle sange –  alle med Tumults helt egen twist. I 2008 er de på banen med ”Aldrig får jeg fred” – deres nok mest modne album, og med den håber de at nå ud til et endnu større publikum. Den er allerede blevet meget varmt modtaget – se bl.a. nedenstående anmeldelse fra Gaffa…

Tumult er blevet nomineret til adskillige Danish music awards og deres musik og entusiasme har indtil videre åbnet døre i Danmark, Skandinavien, central Europa og Rusland. Hvor end de spiller bliver de mødt med stor glæde og deres musik skaber altid tumult på dansegulvet.

Tumult består af et hold talentfulde musikere med forskellig baggrund samlet omkring den karismatiske sanger og violinspiller Jørgen Dickmeiss, eller som de beskriver sig selv: En lang-fingret syngende folk fiddler, en pilfingret cocky rockguitarist, en fingernem laidback bassist og en old-school funky trommeslager med fingeren på pulsen.

Jørgen Dickmeiss; violin, mandolin, harmonika, sang
Jens Kristian Dam; trommer, cajõn, kor
Mikkel Grue; guitarer, dobro, kor
Morten Jørgensen; bas, kor

Folk og hård rock i fyrrig fynsk blanding.

Det var et af rockhistoriens mere geniale kunstgreb, da Led Zeppelin greb fat i folkemusikken og satte strøm på. Skotske Big Country gjorde det også med manér, og herhjemme har flere gang i det spor, men ofte er rocken blevet for svulstig. Sådan er det ikke hos Tumult, som spiller så gnisterne springer - med udpræget hilsen til Jimmy Page.

For syv år siden havde jeg den fornøjelse at anmelde dem og betegnede dem som lovende. Forventningerne er til fulde indfriet nu, og så har de i guitaristen Mikkel Grue Nielsen en mand, der kunne spiller rockguitar og lapsteel med lige stor kompetence, ligesom tromme/baslyden er rendyrket rock uden de store armbevægelser med vat i skuldrene og al den rumklang, som man finder, når musikerne ikke er gennemsyret af et vaskeægte rock'n'roll-hjerte.

Tumult kan mange ting, og fremmaner mange forskellige stemninger, hvor den danske folkemusik hele tiden er omdrejningspunktet, men også får nyt liv og konstant er vedkommende.

Et fremragende nummer er "Hjemkomsten", hvor violinen er triumferende og stolt, mens den akustiske guitar er spillet med en rockmagers punch, mens regnen falder tungt. Eller "Jeg går ind og jeg går ud", der nærmest har hitkvalitet. Eller svinesangen "Antonius", hvor der bliver kørt hardcoreviolin af op af en guitarbredside, som er legende veloplagt og flot set.

Nej, det er endnu et flot album fra den danske folkemusik. Tumult har virkelig nået et højt niveau, og den overbevisende måde, hvorpå de tager deres danske rødder og transformerer dem til stor rock med drev og højt til loftet er en fornøjelse.

Gaffa, Torben Holleufer 26/3-2008

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63