Dyr-i-Drift
musikformidlingknap01
Index
For børn
Musik Dans
Klovne Gøgl
Tryllekunst
Juleaktivitet

Webdesign
Gren|Grafisk

Dyr-i-Drift

- Tag med på en musikalsk udflugt i naturens rigdom -

dyr_i_dyrene_012
Det erfarne band "Dyr-i-Drift" har siden sommeren 2005 spillet et hav af koncerter rundt i landet med meget rosende avis og publikums-omtale (kan medsendes hvis arrangøren ønsker det). Bandet består af fire musikere og skolelærere, og konceptet er naturfaglige og underholdende børnerock-sange om dyr. Bandet spiller med andre ord seriøs melodisk børnemusik i øjenhøjde med barnet, hvor målgruppen er aldersgruppen fra 0 til 10 år og deres forældre/bedsteforældre.

I 2006 indgik orkesteret et samarbejde med det firestjernede og anerkendte naturmuseum Naturama, og udgav i fællesskab ep'en "Moskusoksen Mille". Derudover har orkesteret indspillet 2 democd'er og blev udtaget til compilationpladen Swingborg 2006. Vi har været pladeaktuelle med "Dyr i Drift i skoven" siden august 2007. Derudover var orkesteret med i dokumentaren "Krigen mod dræbersneglen" lavet af b-film til TV2. Samt været med i to TV2/fyn programmer, en livekoncert-optagelse fra Valdemars Slot og en liveoptagelse fra Naturama produceret af lokalstationen tvt-Svendborg.

dyr_i_skoven_08Edutainment (Rock musik man kan lære af):
Musik, leg og læring smelter sammen i et...!

Tag med på en yderst behagelig, underholdende, lærerig og alsidig musikalsk rundrejse, hvor du bl.a. vil kunne møde og lege med sjove, seje eller mærkelige dyr. Af koncepter har vi: Dyrene på bondegården, dyrene i fortiden, dyrene på Grønland, dyrene i Afrika, dyrene i skoven, dyrene goes vild med dans, kødædere og planteædere, dyrene i vand, fastelavnskoncert, julekoncert eller f.eks dyrene i din ide (vi sender arrangøren en dyreliste og der vælges 10 dyr vi skal synge og lege med). Af nogle af de spændende dyrekarakterer vi har skrevet sange om kan nævnes: den småfisende moskusokse Mille, den lille men farlige krokodille, den rejselystne elefant Albert, balladen om dræbersneglen, den breakdansende krabbe Kaj m.m.

dyr_i_manga_08Et D-i-D show varer ca. 45 minutter alt efter hvilken børnegruppe eller hvilket arrangement det handler om. Orkesteret kan bookes som duo, trio eller som kvartet. Under et show aktiverer vi publikum gennem fortælling, sang, dans og forskellige lege. D-i-D kan også engageres til workshops, hvor man kan folde, klippe, tegne og lege idrætslege om dyr fra naturens skatkammer. Og som noget helt nyt kan Dyr i Drift bookes til en koncert, hvor vi synger på svensk. 23 sange er oversat til vores nabolands modersmål, hvoraf 7 af dem er indspillet på cd.

"D-i-D" er:
Keyboard: Søren Lomholt (Lærer)
Guitar/Sang: Jonas Hellerstedt (Lærer)
Bas/Sang: Morten Overgaard-Larsen (Lærer)

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr.  band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at opgive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63