Erik Lyhne & Michael Madsen
musikformidlingknap01
Index
For børn
Musik Dans
Klovne Gøgl
Tryllekunst
Juleaktivitet

Webdesign
Gren|Grafisk

Erik Lyhne & Michael Madsen

Lyhne & Madsen

Erik Lyhne og Michael Madsen er gamle kendinge indenfor børnemusikken. De har spillet for og sammen med børn i over 20 år.

Erik Lyhne og Michael Madsen har givet koncerter for børn fra Grenen til Gedser, og spiller for børn og voksne i alle aldre og har optrådt for lige fra 10 til 100.000 tilskuere.

Kendetegnende for koncerterne er, at alle aktiveres med at synge, danse og lege med på sangene.

Et af nøgle punkterne i aktiviteterne og koncerterne, er at alle børn er musikalske, og det gælder om at fremhæve den musik, som børn selv skaber.

Erik Lyhne og Michael Madsen spiller til mange forskellige former for koncerter hvor børnene aktiveres til hop, klap, dans og sang :

Børnefest i institutionen, lokalområdet eller byen eller indslag for børn på festival - Rekvirer folder.

  • På festivaler – som indslag for børn
  • Koncerter til børnekarneval.
  • Skolefest for de små.
  • Koncerter for børn på biblioteker.
  • En musikalsk lørdag formiddag med børn og forældre i institutionen
  • Til større arrangementer spiller Erik Lyhne og Michael Madsen sammen med Bayous – et herligt swingende zydeco orkester
  • Kurser om børn og musik
  • Foredrag om børn og musik m.v.
  • …..

Erik Lyhne og Michael Madsen har udgivet en række sange, som børn selv har været med til at lave.

Disse sange er bl.a. udgivet i BØRNESANGBOGEN (1984). DEN RYTMISKE BØRNESANGBOG (1987) og DEN GLADE BØRNESANGBOG (1992).

Det er sange som "Kom og Leg med mig" - "Go' da' hej hop" - "Malela" og mange andre der allerede er blevet klassikere.

Lige nu er en ny sangbog og CD under udarbejdelse. Det er projektet ”Sådan synger børn i Danmark år 2000”, hvor der er samlet over 200 sange ind som børn selv har lavet.

Sangbøgerne har solgt over 25.000 eksemplarer og bånd og CD i 20.000 eksemplarer.

Erik Lyhne og Michael Madsen har også udgivet bogen SPIL OP - om børn, musik og bevægelse. En bog om børns musikalske udvikling, om hvordan man laver musik med børn og en masse forslag til lege man kan lave med børn, hvor der bliver taget udgangspunkt i børnenes eget musikalske sprog.

Bogen er blevet et must for alle der arbejder med  og interesseret sig for børn og musik. Den er netop udkommet i 13. oplag (15.000 eksemplarer)

Erik Lyhne og Michael Madsen arbejder med, kurser og foredrag dels for voksne indenfor mange forskellige faggrupper, som led i videreuddannelsesforløb over hele landet, og dels med børn og personale i  daginstitutioner, dagpleje, musikskoler og på skoler. Har omfattende foredragsvirksomhed indenfor dette felt.

De har stået i spidsen for en række store og små projekter med børn og voksne i alderen 0 – 100 og i antal fra 10 – 1000 personer. Projekterne er lavet for og sammen med dagplejen, vuggestuer og børnehaver, skoler, SFO og fritidshjem m.m.

Det seneste projekt de har været en del af sammen med en række andre var et stort multimedieprojekt ”Rod i Regnbuelandet” med 700 medvirkende børn (6 – 15 år) og 200 voksne.

Erik Lyhne og Michael Madsen underviser sammen med et helt team af lærere på en videregående efteruddannelse for pædagoger og skolelærere i arbejdet med musik, bevægelse og drama i Odense, Gedved og Aabenraa.

Erik Lyhne er musiker, seminarielærer på Århus Dag- og Aftenseminarium, har været medlem af KULTURENS BØRN 1995 – 2000 – et rådgivende udvalg i Kulturministeriet om Børn Unge og kultur. Kursusgiver og foredragsholder i mange sammenhænge.

Michael Madsen musiker, underviser, komponist, arrangør m.v. Arbejder som freelance foredragsholder og underviser i musik, dramatik og bevægelse. Har bl.a. udgivet flere CD’er.

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr.  band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at opgive kunstnerens navn.

Du kan  også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63