Kaptajn Klap
musikformidlingknap01
Index
For børn
Musik Dans
Klovne Gøgl
Tryllekunst
Juleaktivitet

Webdesign
Gren|Grafisk

Kaptajn Klap synger og fortæller sørøverhistorier.
kaptajnklap_solo_pallepirat_wide_020

Nu kan man også møde Kaptajn Klap i sit eget soloshow!

Normalt står Kaptajn Klap (alias sangskriver Ulla Rasmussen) ved roret i Palle Pirat Show, der har glædet tusindvis af børn gennem årene, både med det store femmands-orkester, med Palle Pirat Duo og med de syv cd-udgivelser.
Men nu har Kaptajn Klap erobret sit helt eget show!!
Helt alone on the rocks er kaptajnen dog ikke, for med i bagagen kommer både en krokkedille, en skattekiste, en guitar, trylleri og selvfølgelig nogle Palle Pirat sange.

Kaptajn Klap har rejst på de syv have i mange år. Oplevet lidt af hvert og har gemt mangen en (sø)røverhistorie i vadsækken. Kaptajnen har mange minder på lager og elsker at fortælle om sit møde med både monstre, farlige pirater og andet godtfolk.

kaptajnklap_solo_pallepirat_010Med hvad er en god historie uden en god omgang sang og musik? Derfor medbringer Kaptajn Klap altid sine vigtigste ting her i livet: Sin ædle guitar og sit gode humør.

Der vil helt sikkert blive sunget om ”Hvad skal du være, når du blir stor”, danset ”Monsterdans” og undervist i Kaptajnens egne helt specielle halsbrækkende sørøverdans.

Glæd dig til en overraskende oplevelse med specialiteter fra de syv have.

En hyggelig og lidt uhyggelig – intim forestilling med musik, sang, saltvand, sørøverhistorier og piratdans.

Forestillingen henvender sig til børn - og deres voksne piratforældre. Velegnet til børnehaver, fødselsdagsfester, sommerfester, vinterfester, sørøverparty, andre fester og sjove arrangementer. Kaptajn Klap glæder til at møde jer alle samme. Kiks og kanariefugl og dingelingeling.

Manuskript: Ulla Rasmussen.
Tekst: Ulla Rasmussen
Musik: Ulla Rasmussen og Nils Harbo
Tryllekonsulent:Bakkens Pjerrot/Kurt Flemming
Konsulent:Niels Jørgensen
Musikkonsulent: Nils Harbo
Varighed: Ca. 35 min.

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr.  band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at opgive kunstnerens navn.

Du kan  også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63