|
En skolekoncert/oplevelse om musikkens vej fra en afrikansk landsby til de danske børneværelser.
Denne musikalske rejse starter dybt inde i Afrikas jungle i en forhistorisk landsby og fortæller i ord, musik og skuespil i historien om, hvordan de afrikanske rytmer har påvirket musikken i Amerika og resten af den vestlige verden.
Vi hører og ser historien om Moussa og Debbie, som lever i landsbyen.
En dag bliver de taget til fange og sejlet over Atlanterhavet for at blive solgt som slaver. Her arbejder de hårdt i sukker- og bomuldsmarkerne. Vi hører dem synge deres arbejdssange, vi kommer til gudstjeneste med gospel-sang, og vi ser dem blive frie og synge svedig soulmusik. Endelig hører vi, hvordan rap og hiphop er nogle af de sidste skud på stammen af afrikanske påvirkninger i vestlig musik.
 Skolerne får tilsendt en cd med 3 af koncertens 6 sange, som børnene skal lære.
Koncerten varer ca. 50 minutter og berører forskellige stilarter som traditionel afrikansk musik, blues, reggae, gospel, soul, funk og hiphop.
En sjov og medrivende måde at lære om historie og musikhistorie på med:
Moussa Diallo - bas, sang Thomas Ulstrup - fortæller, keyboards Deborah Herbert - sang, dans Anders Pedersen - trommer, percussion, hom
|
|