Palle Pirat Juleshow
musikformidlingknap01
Index
For børn
Musik Dans
Klovne Gøgl
Tryllekunst
Juleaktivitet

Webdesign
Gren|Grafisk

JULESHOW 2010:
”JUL MED PALLE PIRAT”
Årets seje, sjove og søde juleforestilling
med Kaptajn Klap og Lisbet Syngesild

pallepiratjuleshow_018

”Jul med Palle Pirat” er et musikalsk juleshow med de to frontfigurer i Palle Pirat Show. I juleshowet hører man alle sangene fra Palle Pirats jule-cd ”Jul med Palle Pirat” og oplever de to pirater i et forrygende juleeventyr.

Om handlingen:
Efter flere år på de syv have, er de to pirater endelig taget til fastlandet for at opleve en ægte landkrabbejul. Lisbet Syngesild har lovet at fortælle Kaptajn Klap om alle julens glæder og traditioner - og lidt om julepynt og hjemmebag. De to har dog ikke helt den samme opfattelse af livets og julens glæder. Syngesilden elsker at hygge med kræmmerhus og juleflet – hvor Kaptajnen er mere til gang i den, med sværdkamp og benspjæt.
En, der heller ikke går ad vejen for en omgang spjæt, er drillenissen Jeppe Juhl. Ham har Kaptajn Klap fået i kalendergave af sin gode ven Palle Pirat. Og Jeppe Juhl udsætter de to pirater for lidt af hvert.
Lisbet Syngesild er dog overbevidst om at drillenisser er noget pjat. Nisser kan hverken trylle eller drille. Men efterhånden som der sker flere og flere mærkelige ting, kommer tvivlen også til Syngesild. Er Kaptajn Klap en drillepind eller kan Jeppe Juhl virkelig trylle?
Men en ting de ved med sikkerhed. Alle tre glæder sig til jul.
Syngesild glæder sig til at bage og lave julegodter. Kaptajnen glæder sig mest til at spise dem. Syngesild glæder sig til købe julegaver og Kaptajnen glæder sig mest til at åbne dem. Jeppe Juhl glæder sig bare til at drille.
En sjov og hyggelig forestilling, æltet og gennembagt, stegt og syltet med sang og musik, der pakkes ind i festlige kostumer, julepynt og bjældeklang.
Manuskript og sangtekster er skrevet af Ulla Rasmussen, musikken af Ulla Rasmussen og Nils Harbo. Ulla Rasmussen kan selvfølgelig opleves på scenen som Kaptajn Klap, mens Lisbet Frisenette (Lisbet Syngesild) synger de iørefaldende nye julesange.

Palle Pirat julecd
Efter seks cd-udgivelser er Palle Pirat endelig aktuel med en jule-cd ”Jul med Palle Pirat”.  En hyggelig og frisk plade med en herlig omgang julesange, komplet med juleklokker, julestemning, sne, kælkebakker og masser af syng-med-omkvæd. Man kan ikke undgå at komme i julestemning af denne jule-cd!
Teksterne er som sædvanlig skrevet af Ulla Rasmussen og de handler bl.a. om den hyggelige decembermåned, en cool kælketur, og en juleaften hvor man både skal i kirke, vaske op, skifte tøj, og synge, før man kan få gang i julegaverne. Musikken er skrevet i samarbejde med Nils Harbo, der også har produceret alle de andre vellydende Palle Pirat cd’er. De vintervarme vokaler leveres af syngesild Lisbet Frisenette.
Som en ekstra bonus kan man høre Kaptajn Klaps ”Julehistorie fra det virkelige liv”. Alle sangene kan selvfølgelig også opleves i Palle Pirat Juleshow.

PALLE PIRAT JULESHOW 2010
”Jul med Palle Pirat”
Medvirkende:
Kaptajn Klap (gt. voc): Ulla Rasmussen
Lisbet Syngesild (voc): Lisbet Frisenette.
Jeppe Juhl: Bamsen
Tekst, musik, instruktion og manuskript: Ulla Rasmussen
Musikproducer og medkomponist: Nils Harbo
Konsulent: Niels Jørgensen
Varighed: ca.40 min.
 

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr.  band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at opgive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63