musikformidlingknap01
Index
Foredrag
Bodil Heister -  Danske sange

Sangaften/foredrag med Bodil Heister.

bodil_heister_0603
Komponisten og musikeren Bodil Heister vil præsentere årstidens danske sange fra højskolesangbogen.

Hun vil fortælle om sangenes baggrund, deres forfattere og komponister samt akkompagnere til fællessangen på klaver.

Hver enkelt sang får et par ord med på vejen, som baggrund for en hyggelig og stemningsfuld aften.

Ydermere bliver der lejlighed til at synge et par enkelte af Bodils egne kompositioner til digte af Sophus Claussen, Piet Hein og H. C. Andersen.

Bodil Heister er komponist, musiker og kapelmester.

De fleste kender hende nok bedst som komponist til den populære julekalender Jul På Slottet. Derudover har hun fået meget flotte anmelderroser for sin familieopera Det Forjættede land, som Den Jyske Opera genoptager på turne i landets kirker i efteråret (2006).

Bodil har udgivet CD’en Ekbátana med Kurt Ravn, som synger Sophus Claussens digte, bogen Den Fynske Spillemand om Carl Nielsens barndom, og en bog og cd Det Store Orkester - en guided rundtur igennem symfoniorkestret - med digte af Johannes Møllehave og DR-Underholdningsorkester.

Hun udgav sidste år et nyt smukt hæfte Rosenknoppen med sine melodier til digte af H. C. Andersen, Piet Hein og Sigfred Pedersen samt Bogen om Weyse.

Bodil har desuden en fast duo med sangeren Ulrik Cold.

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63