musikformidlingknap01
Index
Foredrag
Kenn Linding

"From Roots to Fruits"
En rejse i afroamerikansk musik og kultur, fortalt af Kenn Lending.

kenn_linding_019

Kenn trækker på en erfaring, som er et resultat af en livslang fascination af det "sorte" Amerika og Afrika. En fascination, som sendte ham ud på en lang musikalsk rejse, han aldrig selv havde turdet drømme om. En rejse, der kulminerede i 14 års samarbejde med den legendariske bluesmand, Champion Jack Dupree.

Duoen spillede over 1.000 koncerter i 35 lande og stater, og kan høres sammen på op imod 20 albums. Det dybe venskab der opstod imellem dem, resulterede i at Kenn fik overleveret "arven" fra Jack. Den "arv" som er blevet overleveret fra generation til generation, siden de første slaver ankom til USA. En tradition, som har sikret at den kultur, som det “hvide” Amerika har gjort alt for at undertrykke, ikke alene har overlevet som selvstændig afroamerikansk kultur; men også har været en hovedfaktor i den internationale underholdningsindustri i det meste af det tyvende århundrede.

Kenn vil prøve at forklare og anskueliggøre sammenhængen imellem de forskellige afroamerikanske musikstilarter, og deres fælles rod i dét vestafrikanske tone/rytmesprog, som slaverne havde med til Amerika.

Hvad er det, der får musik til at lyde “sort”? Svarene ligger i de århundrede gamle hemmeligheder, som de afrikanske grioter og de amerikanske “musicianers” bar på.

Fortællingen bliver i rigt mål garneret med Kenn’s egen fortolkning af blues og anden sort musik, på guitar og vokal.

kenn_linding_02_010 kenn_linding_01_010

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63