|
DMF Musikformidlingen præsenterer I samarbejde med Esben og Bryggeriet Wintercoat:
ØLLETS ABC & På sporet af Jens Langkniv
I en hel unik blanding tilbyder troubadouren Esben ”Langkniv” en meget munter aften.
Aftenen starter med øl smagning under overskriften ”Øllets ABC”. Esben har gennem mange år været medlem af Brabrand Haandbryggerlaug, og har således et både praktisk og grundigt kendskab til ølbrygning. I et samarbejde med micro bryggeriet Wintercoat, gives der smagsprøver på forskellige øltyper og en gennemgang af de forskellige øltyper, bryggemetoder etc. i en underholdende form.
Herefter tager Esben guitaren og i sang og fortælling beretter han om den jyske røver legende Jens Langkniv.
En anderledes aften, med både alvor og sjov.
Forløbet varer 2 1/2 – 3 timer. Arrangøren stiller selv med glas, kander og et par hjælpende hænder til ølsmagningen. Indhent tilbud alt efter deltagerantal og ølkvantum etc.
|