|
Peter Bastians uddannelse omfatter teoretisk fysik, klassisk fagot, kammermusik, slavisk/tyrkisk klarinet, musikfilosofi m.m.
Medlem af Den Danske Blæserkvintet og multimusikgruppen Bazaar. Han har medvirket i talrige tv-udsendelser og radioforedrag. Modtog i 1988 Rosenkjærprisen af DR for: "Formidlingen af musik og tanker af enhver god slags, på det højest tænkelige og dog så ligefremme plan". Udgav i 1987 bogen `Ind i musikken` som er solgt i over 100.000 eksemplarer og stadigvæk er meget efterspurgt.
Nedenstående titler er tentative. Peter Bastian har en bred vifte af interesseområder og et foredrag kan skræddersys til lejligheden i samarbejde med Peter Bastian.
Ud over foredrag afholder Peter Bastian også mere omfattende workshops.
Peter Bastian foredrag:
* En fri Bevidsthed En fri bevidsthed er der plads i! Masser af plads. Plads til nytænkning og krea¬ti¬vitet, enga¬gement og omsorg. Plads til det friske og uforudsete. I en fri bevidsthed er verden altid helt ny. En fri bevidsthed tør være sårbar, tage fejl, give alt væk og få ingenting til¬bage, og gå udmattet i seng med ren samvittighed. Vi kender alle de helt store spørgsmål: Hvem er jeg og hvordan skal jeg leve mit liv? Man hvad stiller vi egentlig op med dem? Det undersøger Peter Bastian i dette foredrag, som sigter mod at give en direkte forståelse af, hvad en fri bevidsthed er.
* Alle ønsker forandring, men ingen ønsker at forandre sig Hvad er det for mekanismer i os som er dybt interesseret og engageret i forandring? Og hvad er det for mekanismer i os som slet ikke vil være med? I en virkelighed i konstant forandring er det de mest livsvigtige spørgsmål at få besvaret individuelt og kollektivt.
* Hvad er lykke? Foredraget ser på forskellige niveauer af lykke: det gode liv, opslugthed eller flow, mening osv. Vi ser på i hvor høj grad vi selv er i stand til at bestemme, ”hvordan vi har det med hvordan vi har det”. Foredraget handler om opmærksomhed, frihed og ansvar og meget mere.
* Kick off arrangement Peter Bastian har i mange år lavet målrettede foredrag for virksomheder, bl.a. IDA, LEGO, Tele Danmark og NOVO. Foredraget er en blanding af kick off og eftertænksomhed, og Peter Bastian kommer ind på det fælles kontra det individuelle, om samarbejde og ansvarlighed, inspiration, hvor kommer den nye idé fra og hvorfor er vi nogen gange bedre end andre gange?
* Musik og Bevidsthed. Hvad er åndsliv? Udgangspunktet for foredraget er musik og Peter Bastian spiller på sine mange forskelligartede instrumenter undervejs. Undervejs møder vi skæve takter og sære skalaer, Mozart og bulgarske sigøjnere. Foredraget har selvfølgelig også en filosofisk drejning: hvad kan musikken lære os om livet?
* Bastian og Børnene Hvordan får vi overtalt vores små kroniske narcissister til sammen at interessere sig for noget, der er større end de selv er; i en verden der dyrker individet som altings endegyldige målestok? Foredraget kommer ind på den musiske undervisning, på identitet og pubertet, på fjeldvandringer med datteren Olga, på lærer elev relationen. Peter Bastian øser fra sin egen barndom, fra sin rolle som far og nu som bedstefar. Og fra sin tid som lærer på musikkonservatoriet! Alt sammen krydret med musikalske svinkeærender. Inspiration til alle aldre.
|
|