musikformidlingknap01
Index
Foredrag
The Story of Elvis

The Story of Elvis

the_story_of_elvis_010
Henrik Knudsen og Karsten Holm sammen i et forrygende show.

Henrik Knudsen, har gjort Elvis til sin levevej. Fra ”Elvis Unlimited” butikken i Randers, til Elvis-rejser flere gange om året til Memphis, til koncerter med the TCB-band (Elvis´s orkester i 70´erne). En livslang fascination af Elvis Presley, hans alt for korte liv, hans musik og alle anekdoterne, har gjort ham til Elvis-ekspert no. 1 i Danmark.

I det nye show ”The Story of Elvis” fortæller Henrik Knudsen levende om denne amerikanske drøm. Fra fødsel i fattigdom – til død i overflod og ensomhed. Om musikken, mennesket, kvinderne, familien, vennerne og alle anekdoterne. Henrik kender personligt mange af de mennesker der kendte Elvis.

Karsten Holm har siden 2003 rejst rundt med sit forrygende Elvis-show, og begejstret publikum overalt. Karsten er uddannet operasanger og livslang elvis-fan. En kombination der gør hans Elvis-fortolkninger særdeles troværdige, og samarbejdet med Henrik Knudsen lå lige for.

Showet kører kronologisk frem, første del er til og med 50´erne, sluttes af med en lille koncert-bid. Man hører vilde teen-age-skrig, og ind kommer ”Elvis” med ordene ”You ain´t nothing but a hounddog” – over stok og sten går det – og lige pludselig er 50´erne slut og 60´erne i gang.

Hollywood står for døren, bryllup i 67 og ikke mindst ”come-back-showet” i 68 – igen spilles en scene i Elvis´ liv. Nu i Hawaii-skjorte og ukulele/guitar. Vi er i en af de 30 film, - det handler om kærlighed og ”Girls, Girls, Girls” .

I sidste del fortæller Henrik om 70´erne. Elvis havde udlevet næsten alle sine drømme, den sidste store udfordring blev ”Aloha from Hawaii” i 1973. Det var begyndelsen til enden, skilsmisse og svigtende helbred og den alt for tidlige død 16 aug. 1977. Showet sluttes af med et forrygende Las-Vegas- show. Med fanfare, jumpsuit, lækkert hår og tørklæder. 

Showet er særdeles velegnet til:
• Firmafester
• Foredragsforeninger
• Kulturhuse
• Konferencer
• Teaterforeninger
• you name it !

Showets varighed er 1time og 15 min.

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63