musikformidlingknap01
Index
Foredrag
Vibeke Lundgren Nielsen

HØR OM MUSIK - OG NYD DEN

Vibeke Lundgren Nielsen,
pianist, foredragsholder og musikpædagog

vibeke_lundgren_010Ledsaget af musikeksempler på klaveret og/eller CD fortæller Vibeke Lundgren Nielsen om klassisk musik med referencer til komponisternes liv og virke og tiden, hvor den blev skrevet.

”Som aktiv foredragsholder og med en omfattende koncertvirksomhed som solist og kammermusiker er det en fornøjelse at opleve den glæde, det skaber, at forene nydelsen ved at lytte til musik og kendskab til dens baggrund.”

Romantisk klavermusik
1800-tallets klavermusik med dens mange forskellige udtryksformer er stadig elsket og nyder stor popularitet i såvel koncertsale som gennem lydmedier.

W. A. Mozart
I sit korte og usædvanlige liv skabte Mozart en skat af evigt fornyende og livgivende musik, som med sin skønhed og klare form har haft afgørende betydning for eftertiden og stadig er lige aktuel.

L. v. Beethoven
En hård skæbne i et usædvanligt liv. Befriede musikken fra adelens herredømme og berigede verden med sine fantastiske værker.

Chopin og klaveret.
”Jeg er ikke skabt til koncertsale”, sagde Chopin og med få undtagelser skrev han sin elskede klavermusik til parisiske saloner. Med sin forførende harmonik og en særlig melodisk skønhed blev Chopins klavermusik en milepæl i musikhistorien.

”Den svingende, klingende wienervals…”
”Desværre ikke komponeret af mig”, skrev Johs. Brahms på Johan Strauss’ hustrus vifte under en koncert med svingende wienervalse. Hundrede år tidligere var der forbud mod den ”farlige pardans”, siden erobrede valsen hele verden.

Musikken krydser Atlanten i 1900-tallet
Gensidig inspiration fører til nye klange og nye rytmer i både Europa og Nord- og Sydamerika.

Vibeke Lundgren Nielsen. Pianist, musikpædagog og foredragsholder

Debuterede i København 1973. 1970-2011 lærer i klaver ved hhv. Det jyske Musikkonservatorium og Aarhus Universitet. Omfattende koncertvirksomhed som solist og kammermusiker. DR-transmissioner og CD-indspilninger. Giver med Trio Aurora, klarinet, fagot og klaver, en lang række koncerter i hele landet, samt CD’erne ”Pathétique” i 2008 og ”Fantaisie” i 2011, en ny CD med musik af Beethoven er undervejs.

Lærer og foredragsholder ved bl.a. Kulturhøjskolen i Århus og FOF i Randers.

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63