|
De Eviggrønne Evergreens – jazzstandards – swing – gamle ørehængere Trio – Kvartet - Kvintet
Evergreens, jazzstandards og swing er kernen i det store repertoire, som De Eviggrønne rejser rundt. En større samling af gamle danske ørehængere og andet godt er dog også med i kufferten, når bandet tager på tur.
I en længere årrække har grundstammen været H. C. Vartenberg, saxofon, sang og snak, Svend Frandsen, piano og Lars Borup, elbas, men på det seneste har De Eviggrønne spillet med fire mand. Holdet er blevet udvidet med basunisten Botha Christensen, som af mange kendes som medlem af Arosia. Udvidelsen har tilført bandet sin helt egen sound, som opstår ved kombinationen af tenorsax og basun. De Eviggrønne spiller for det meste uden trommeslager, men er altid klar til at udvide med trommer, hvis der er behov for det. Ved særlige lejligheder dukker orkesteret op med en sangerinde som gæstesolist.
De Eviggrønne spiller året rundt mange forskellige jobs. Holdet stiller gerne op i jazzklubber og har erfaring med frokostjazzarrangementer. Udover dette spiller De Eviggrønne til fester og receptioner, hvor der er brug for musik for det såkaldt ”voksne” publikum. Op til jul er De Eviggrønne også klar til at rykke ud til juletræsfester. En af bandets styrker er efter sigende, at de altid er gode til at indrette både lydstyrke og repertoire efter sted og publikum.
Så du kan roligt kontakte os. |
|