musikformidlingknap01
Index
Jazz
De Farende Svende - Street Parade

Højt humør og fest

de_farende_svende_010
”DE FARENDE SVENDE”
Kan bookes til - Gågaden - Butikscentre - Bodegaer – Julefrokosten –
Receptioner – Plejehjem eller syng med aften.

”De Farende Svende” leverer varen, med hygge, sang og det bedste fra den danske sangskat.

Repertoiret er lige så bredt som spredningen i publikums alder.”De Farende Svende” er til underholdning for alle aldersgrupper. Når de tre gutter indtager scenen med deres festlige påklædning og musik, er det de færreste, som kan lade stemmebåndene hvile.

Godt humør smitter jo , og hvis der er noget, der lyser ud af de tre spillemænd Finn Hansen, Nes Munk Hansen og Peter Fynbo Hansen, så er det godt humør og spilleglæde. Det er ikke underligt for det er en hobby ikke et levebrød.

”De Farende Svende” har bestået siden 1987, så rene amatører er det ikke, der farer af sted. Med mere en 1000 spillejobs i bagagen, er svendeprøven for længst bestået. Det er lige fra byfester – receptioner – butikscentre – syng med arrangementer, hvor svendene medbringer sangbøger – til private fester med dinnermusik og dans - sågar morgenmusik, dog ikke med blæserinstrumenter.

Børnearrangementer, såsom den traditionelle juletræsfest omkring træet, med sang og leg med børnene, samt Fastelavnsfesten bliver også klaret i festligt udstyr.

”De Farende Svende” har i 2005 udgivet deres 5. CD ”Til Gården og gaden” indeholdende gamle gårdsangernumre.

En fest med ”De Farende Svende” er sagen også lige fra Gedser til Skagen.

Besætningen er:
Finn Hansen: Harmonika, Keyboard og sang.
Nes Munk Hansen: Vaskebræt, Trommer og sang.
Peter Fynbo Hansen: Banjo, Bouzuki, Mundharmonika og sang
.

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63