musikformidlingknap01
Index
Jazz
Hanne Uldal

hanneuldalHanne Uldals koncerter er velegnet til musikhuse, jazzklubber og kirker. Den intime stemning, rytmisk spændstige og inderlige fortolkning af livets aspekter, som Hanne Uldal er så berømmet for,  fremføres altid  på et  højt musikalsk niveau, som giver lytteren den sublime  oplevelse. Hanne Uldal er en formulerende og musikalsk udtrykkende kunster, som skaber nærvær og glæde i et koncertrum.

Hanne Uldal optræder i trio eller kvartet, hendes  pianist & kapelmester er oftest Svenn Skipper, et samarbejde der har varet i snart 30 år.

Hanne Uldals jazz-inspirerede repertoire er hentet fra den nordiske og den amerikanske sangtradition med velkendte numre som f.eks. Gershwins The Man I Love og Jag Vet En Dejlig Rosa.

Hanne Uldal er bl.a. uddannet på Statens Teaterskole, og foruden at have medvirket i utallige musikalske sammenhæng og koncerter i indland og udland, er det specielt de musikalske teateropgaver Hanne Uldal huskes for: Sally Bowles i Cabaret på Det Ny Teater, Nancy i Oliver på Nørrebros Teater, Frau Kopecka i Svejk på Betty Nansen Teatret.

Hanne Uldal er aktuel i forestillingen Woyzeck på Betty Nansen Teatret, instrueret af Robert Wilson. Musikken er  komponeret af Tom Waits. Forestillingen har fået tildelt 3 Reumert priser bl.a. for bedste Musik Forestilling. I årene 2001 og 2 gennemføres en spektakulær verdensturne, opdelt i 14 dages moduler. Hanne Uldal kan ses på TV i efterårets Rejseholdet og den nye krimi De Udvalgte.

Pressen skrev :

„Hanne Uldal possesses a marvelous ear and voice for improvising her own style of singing ...“  Mark Murphy

 „Uldal tolker Weil og Brechts udødelige sange - især Moldau-sangen - så dæmpet inderligt smukt, at salen holder vejret ...“  Nina Davidsen - Politiken

„Hanne Uldal giver med eminent musikalsk beherskelse, sangen den helt rette dimension...“  Viggo Sørensen - Jyllands Posten

„Hanne Uldal har jazzfeeling, - og hun kan synge ! ...“  Boris Rabinowitch - Politikken

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63