Jan Kaspersen Quintet
musikformidlingknap01
Jan Kaspersen Quintet Jan Kaspersen
Index
Jazz

Igennem 90’erne har pianisten og komponisten Jan Kaspersen med sin gruppe, placeret sig som et af jazzscenens centrale navne. Både publikum og anmeldere, er enige om dette orkesters kvaliteter. Med sit umiddelbare råswingende udtryk, undertiden tilsat et stænk af humor, formidler musikerne en levende og varm oplevelse ud over det sædvanlige. Repetoiret er fortrinsvis original musik, skrevet af Kaspersen selv. Med titler som „I Mean Monk“, „Bizarre Ballet“, „Upper Jaw Jive“ og „Power Play“, har JKQ fundet vej til et bredere, såvel som trofast publikum, og er blevet en institution i musiklivet. Ikke bare på grund af sine kompositioner er Kaspersen blevet kaldt en ener, men også på grund af en sjælden evne til at bringe det bedste frem hos sine medspillere.

Som solister af international klasse høres den svenske trompetist Anders Bergcrantz, og den herboende amerikanske saxofonist Bob Rockwell. Begge har gennem en årrække tilegnet sig en fortrolighed med Kaspersens musikalske univers, der tillader dem at udfolde sig med vitalitet og fantasi. Tilføjes et akkompagnement, af nærmest telepatisk karakter fra trioen med bassisten Peter Danstrup, trommeslageren Ole Rømer og kapelmesteren selv, har man et af scenes få virkelig sammenspillede orkestre. Frem for alt en musikalsk oplevelse, der har bragt flere mennesker til spillestederne, når JKQ har været på plakaten.


JkasperscdAnders Bergcrantz, trompet
Bob Rockwell, saxofon
Jan Kaspersen, piano
Peter Danstrup, kontrabas
Ole Rømer, trommer





PRESSEN SKREV:

„Kaspersen er komponist til det seneste 10-års suverænt mest iørefaldende danske jazz-temaer.“
Jørgen Siegumfeldt, Berlinske Tidende.

„Han synes at holde jazzhistorien i sine hænder. James P. Johnson, Duke Ellington, Monk, Eroll Garner - og Jan Kaspersen.“
Kjeld Frandsen, Berlinske Tidende.

„Denne musik er fyldt til randen med overbevisningens sjældne kraft.“
Ebbe Traberg, Jazz Special.

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63