musikformidlingknap01
Index
Jazz
Karsten Vogel

Karsten Vogel & his Mean Old Men
BeBopBeat & free form improvised country & western funk?

karsten_vogel_dobbelt_2005_010


Hvorfor nu det?
Igennem en årrække har Karsten Vogel arbejdet med at forene tre vigtige sider af sit musikalske univers i én gruppe: det energiske, det underfundige og det smukke. Det energiske er kendt af mange fra Burnin Red Ivanhoe og Secret Oyster, det underfundige især fra Burnin og det smukke dels fra det mangeårige samarbejde med Frits Helmuth dels fra hans forskellige soloprojekter.

Mean Old Men samler trådende – det var vel også på tide, manden har trods alt rundet de 60 år og har i snart en musikergeneration kunnet betegnes som veteran og levende legende.

Karsten Vogel    saxofoner, basklarinet, keyboards, vokal
Rasmus Hedebo  vokal, guitar, keyboards
Assi Roar            vokal, bas         
Klaus Menzer       trommer

Musikerne
Klaus Menzer og Assi Roar har været medlemmer af Burnin Red Ivanhoe siden gendannelsen i begyndelsen af 90’erne, og Rasmus Hedeboe har været fast vikar i en række tilfælde – bl.a. står han for nogle overbevisende guitarstykker på Burnin-cd’en ”Lack of Light”. Med disse tre musikere i gruppen er der i Mean Old Men naturligvis en forbindelse til Burnins særlige spillestil og ”måde” og en forståelse for Karsten Vogels altid genkendelige fingeraftryk på musikken.

At den musiske standard med dem er sikret på et meget højt niveau er også én af grundideerne bag dannelsen af denne nye gruppe.

Mean Old Men
optræder med enkelte stykker hentet fra Burnin Red Ivanhoe og Secret Oyster men præsenterer hovedsagelig et helt nyt repertoire, der måske stilistisk kan beskrives som en fusion af de to fusions-grupper. Men som først og fremmest er et sammenhængende og samlende udtryk for Karsten Vogels personlige musikalske univers.

The Sad Lady with the Bird
Indspilning af cd’en ”The Sad Lady with the Bird” har stået på siden december 2004, og forbindelsen til Secret Oyster understreges af, at Kenneth Knudsen har været med i projektet lige fra start, dels som musiker, dels som lyddesigner og inspirator. Kenneth besluttede for en del år siden ikke mere at ville optræde live, men han er altså bag linierne et vigtigt medlem af Mean Old Men, og hans indflydelse er både mærk- og hørbar.

Cd’en forventes færdig op mod jul 2005.

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63