musikformidlingknap01
Index
Jazz
King George 's Dixieland Stompers

King George 's Dixieland Stompers

Sidste nyt fra et gammelt orkester !
kinggeorgefoto2004
Trods over 30 år på de danske landeveje til og fra tonsvis af jobs er der stadig lang tid til pensionsalderen.

Da vi startede var gennemsnitsalderen 18 og nu naturligvis ca. 30 år mere - men vi er stadig friske med en god, gedigen gang traditionel og swingende jazzmusik.

Grundsubstanserne i orkesterets repertoire er kendt fra Armstrong, Chris Barber, Papa Bue m.m. - altså glad og munter musik udført i vor velkendte stil - "Et inferno af velklang"!!!!

Et par af musikerne har været med stort set hele vejen igennem - en enkelt hele vejen, men via en nænsom medlemsudskiftning har orkesteret altid forsøgt at blive et bedre ensemble, således at den rigtige fornemmelse for den kollektive dixielandstil altid har været baggrunden for det humør og den spilleglæde, der efter vor bedste mening er en klar forudsætning for at publikum bliver smittet med den fornøjelse og den glæde som stilen helt naturligt ligger op til.

Det at fornøje og glæde et publikum vil til enhver tid være det incitament der gør at vi forhåbentlig holder mindst 30 år mere!!!

King George's Dixieland Stompers - anno 2004

kinggeorgecd05
Aage Mogensen, trompet: Aage er en af orkesterets nyeste medlemmer (kun 9 år i KGDS!) og med Aage har vi fået en (ny!) arrangør. Ikke mindst Aages fornemmelse for timing og melodiførelse vil være grundlaget for den fornyelse der vil ske i vort repertoire.

Ole Hvejsel, klarinet: En af de stabile King Georges'ere med mange år på bagen! Ole er en glad spillemand der udover at betvinge klarinetten elsker at bryde ud i sang. (Høreværn udleveres mod depositum.)

Aage Hjortshøj, basun: Orkesterets nyeste medlem, (en grønskolling med kun 7 års King George'e erfaring, men absolut ikke orkesterets yngste medlem !!) Aages rolige og gedigne basunspil passer utrolig flot i vort ensemblespil og at Aage i øvrigt har masse af erfaring skal absolut ikke ligge ham til last.

John Vinter, tuba og bas: Med sit meget stabile spil i rytmegruppen, men også flotte solistiske når dette er på sin plads, må John absolut siges at være en klar forudsætning
for at orkestret swinger så flot som det gør. John er en mester på tuba!

Carsten Thorsbach-Hansen, banjo: Uden Carsten intet King George's, så er det sagt. Der må naturligvis være mange grunde til at sidde på den samme plads i 27 år, ét er at Carsten slår en gedigen banjo, én anden og nok så vigtig er Carstens evne til at få hele banden til at fungere uden skrammer og blå øjne!

Jakob Sennels, trommer: Ud fra devisen: Er der ingen der gider spille med dig, må du selv lave et orkester, har Jakob passet trommerne i orkesteret i 30 år! Det er udelukkende et spørgsmål om hvor længe de andre kan holde det ud!

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63