Skylark
musikformidlingknap01
Index
Jazz

Skylark er det perfekte orkester til enhver lejlighed, hvor man ønsker stilfuld jazz og bossa nova på højeste niveau

Repertoiret er klassiske swing-numre, jazz-ballader, evergreens og bossa nova'er som Frank Sinatra og Ella Fitzgerald forlængst har gjort til klassikere.
Titler som "Fly Me To The Moon" og "Girl From Ipanema", der leder tanken hen på det klassiske og stilfulde selskab og som altid skaber den rette atmosfære.
Musikerne i Skylark er alle rutinerede og konservatorieuddannede og har mange års erfaring med alle typer af koncerter.

skylark_duo_07Skylark kan bookes i forskellige størrelser og er den perfekte løsning til:

Den lille reception - det lille selskab - den lille cafe : Duo (vokal og guitar)
Den store reception - middagsselskab - frokost jazz - cafeer : Trio (vokal, guitar og kontrabas)
Til dans - fest - det store selskab : Kvartet (vokal, guitar, kontrabas og trommer)

Skylark kan tilpasse sig ethvert lydniveau fra afdæmpet middagsmusik til dansemusik, ligesom vi kan spille både koncerter og baggrundsmusik.

Birgitte Mortensen, vokal:
I 2002 afsluttede hun sin uddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium, og året efter gik turen til Canada på et længerevarende studieophold med hovedvægten lagt på Jazz. Siden har hun beskæftiget sig med et bredt udvalg af musikalske genrer både som underviser og udøvende sanger.

Jens Christian Kwella, guitar:
Diplom eksamen i rytmisk guitar fra Det Jyske Musikkonservatorium år 2000 og i dag ansat som adjunkt på Nordjysk Musikkonservatorium. Har udgivet adskillige anmelderroste cd’er i eget navn og er en meget benyttet guitarist inden for alle jazzens genrer.

Kim Mikkelsen, kontrabas:
En af de mest rutinerede bassister på den danske jazz scene. Har i tidens løb arbejdet i mange forskellige stilarter, bl.a inden for teater-, revy- og show-området. Dog mest indenfor jazzen hvor han har spillet med de største danske navne (Carsten Dahl, Alex Riel, Thomas Fryland, Tomas Franck) og adskillige undenlandske koryfærer (Dennis Mackrel, Byron Stripling, Mal Waldron, Khan Jamal)

skylark_trio_016

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63