The Sunbird All Stars
musikformidlingknap01
sunbirdallstars
Index
Jazz

Den største succes på jazz-siden på årets TUNØ FESTIVAL, og senest i FODVARMERIET  under Aarhus international Jazz Festival, var Hornslet's Sunbird All Stars - nu forkortet til The Sunbird All Stars.

At der virkelig er tale om et All Star-ensemble, vidner besætningen, som alle er blandt landets ypperste på de respektive instrumenter.

Trompet og flygelhorn: Verner Work - Basun: Ole Fessor Lindgren - Div. saxofoner: Finn Odderskov - Klarinet: Poul Martin Tristen Grønnegaard - Piano og Hammond-orgel: Ulrik Spang-Hanssen - Kontrabas: Ole Ulvedal - Trommer: Heine Hot Press Poulsen - Sang: Birgitte Laugesen - Banjo og sang: Ernst Hornslet

Orkestret blev dannet af banjo-veteranen Ernst Hornslet, bedst kendt som stifter af Arosia, hvor han spillede i 36 år, som en slags 60 års fødselsdagsgave til sig selv, med det ene formål at bevise, at vi godt kan lave et band med lokale musikere, som kan måle sig med de største verdenskendte bands inden for den stil.

Ja, hvad er det så for en stil dette fremragende orkester spiller? Umiddelbart signallerer besætningen traditionel jazz, men det er en al for snæver betegnelse for dette ensenble. Alene repertoirevalget er noget speciel - og så kombinationen: Banjo og Hammond-orgel! Er det hørt eller set før?

Den forholdsvis store blæsergruppe, med både saxofon og klarinet, bliver fuldt udnyttet, i nogle pragfulde, men alligevel simple arrangementer, hovedsagelig skrevet af Finn Odderskov, som har stor erfaring i at arrangere til små Big Bands.

Ulrik Spang-Hanssen, som til daglig er kirkeorganist og docent i orgelspil ved Det jyske Musikkonservatorium, lægger en fantastisk insiterende klang bag den voldsomt swingende rytmegruppe - især i de numre, hvor Birgitte Laugesen er på, opleves et sjællendt vellykket samarbejde.

Birgitte Laugesen, som i øvrigt lige har udgivet sin første solo-CD, "BirgitteLaugesen and freinds", er et kapitel for sig i denne sammenhæng. Selvfølgelig synger hun flere af de kendte jazz-standards og især er hun en mesterfortolker af Billie Hollyday, men med hende er er tilført en stor del Rythm & Blues i orkestret, som er med til at skabe den musikalske bredde som er kendetegnende for orkestret.

Ole Fessor Lindgren, er det eneste medlem, som er hentet udenfor Århus. Det er ikke fordi, der ikke findes gode basunister i Århus, men det er fordi Fessor og Ernst Hornslet har et mangeårigt venskab og sammenarbejde bag sig, og fordi, Ernst nu syntes, at Fessor var den, der passede bedst ind i netop denne konstellation. Fessor er verdenskendt med sit eget orkester, Fessors Big City Band, og betragtes som en af de store gamle, sammen med Chris Barber og Papa Bue. Ikke alene hans spil, men hele hans væsen, er smittende, usnobbet livsglæde.

For nogle år siden, og ni år tilbage, hed trompetisten i Fessors Big City Band, Verner Work. Det er selvfølgelig en fordel at trompetisten og basunisten kender hinanden godt, men det var nu ikke derfor, Ernst Hornslet valgte ham til sit All Stars-orkester. Det bunder snarere i deres samarbejde i AROSIA, hvor Verner var med sidst i firserne og først i halvfemserne.

Det var også Poul Martin Grønnegaard, måske bedre kendt som Tristen. Denne teknisk begavede klarinettist, som til daglig er tandlæge, kendte Ernst fra før han kom med i Arosia. De har nemlig sammen gjort Grønland livsfarlig i halvfjerdserne. I øvrigt sammen med bl.a. Ulrik Spang-Hanssen.

Finn Odderskov er i dag bedst kend for sit eget Little Big Band, Finn Odderskovs Festival Big Band (som i øvrigt også gjorde en fantastisk god figur på årets Tunø Festival), men også han startede sin musiker-løbebane i Arosia. Som tidligere anført, er det Finn, der er ansvarlig for størstedelen af orkestrets arrangementer.

Orkestrets Benjamin er bassisten Ole Ulvedal. Ole er klassisk uddannet bassist, men det ødelægger nu ikke han habile jazzfornemmelse. Han er blandt kolleger anerkendt som en af de bedste bassister på disse breddegrader.

Sidst, men slet ikke mindst: Heine Hot Press Poulsen, er først i de senere år begyndt et gøre sig gældende i det århusianske jazzmiljø. For det første fordi, han er tilflytter fra Randers og for det andet fordi han har gjort i andre genre end jazz - bl.a. tyrolermusik! Ernst opdagede ham, da han flere gange vikarierede for Jeppe i Arosia-tiden. Heine Hot og Ernst spiller nu fast sammen i Rugebanden.

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63