musikformidlingknap01
Index
Klassisk

Gren|Grafisk
© 1996-2017

Kassandra kvartetten

Kassandra Kvartetten blev dannet i 1994 i miljøet omkring Det jyske Musikkonservatorium. Kvartettens navn kommer fra den græske mytologi.

kassandra_012Kvartettens debut var meget utraditionel, eftersom det var i Palle Granhøjs danseforestilling "Bodyfluid". I mørke, på række med ryggen til publikum og uden noder at kigge efter spillede kvartetten Sallinens 3. strygekvartet. Efter dette krævende og inspirerende forløb valgte Kvartetten at fortsætte samarbejdet.

Kassandra Kvartetten har altid kombineret det traditionelle kvartet-repertoire med bl.a. teaterarbejde (Spillemand på en tagryg, Århus Teater i 1995), populærmusik og festival-optræden. Det har resulteret i pladeindspilninger med poporkestret TV-2 og guitaristen Kaare Norge samt en lang række koncerter landet over.

Kvartetten har ligeledes deltaget i den berømte engelske "The Chilingirian Quartet"s sommerkurser i 1995, 1996 og 1999 på West Dean College i Sydengland.

I marts 2000 var Kvartetten udtaget til at deltage i P2's kammermusikkonkurrence, og i maj deltog kvartetten i en succesrig turné til Kina med guitaristen Kaare Norge.
I juni 2000 drog kvartetten til Holland for at modtage instruktion af den hollandske specialist i opførelsespraksis, Leo Meilink, og ideen om en barok masterclass for strygekvartetter i Danmark så dagens lys.

D. 12. maj 2004 spillede Kassandra Kvartetten på Amalienborg i forbindelse med det royale bryllup.

16.-20. juni 2004 deltog Kassandra Kvartetten i en masterclass med The Chilingirian Quartet på Nr. Wosborg arrangeret af Ensemble Midtvest
Kassandra Kvartettens medlemmer bor for tiden ret spredt - nemlig i Utrecht, Amsterdam og Århus. Det betyder at kvartettens arbejde bliver mere projektorienteret, og koncerter må planlægges i grupper fordelt over hele året.

Eva Paulin Borchorst, violin
Pernille Jönsson, violin
Merel van de Schie, bratsch
Dorte Rolff, cello

KASSANDRA KVARTET REPERTOIRE:

Emilius Bangert: Strygekvartet i D-dur
L. van Beethoven: Strygekvartet op. 18 nr. 1 i F-dur
L. van Beethoven: Strygekvartet op. 59 nr. 3 "Rasoumovsky"
Johannes Brahms: Strygekvartet op. 51 nr. 2 i a-moll
Johannes Brahms: Klarinetkvintet op. 115 i h-moll
Ebbe Hamerik: Strygekvartet nr. 2 i A-dur
Joseph Haydn: Strygekvartet i f moll op. 20 nr. 5
Joseph Haydn: Strygekvartet i Es-dur op. 33 nr. 2
Rued Langgaard: Strygekvartet Nr. 6, BVN 160
W. A. Mozart: Strygekvartet i d-moll KV 421
W. A. Mozart: Strygekvartet i B-dur KV 589
Carl Nielsen: Strygekvartet nr. 1 i g-moll op. 13
Astor Piazzolla: Four for Tango
Giacomo Puccini: "Chrisantemi"
Karl Aage Rasmussen: Strygekvartet nr. 1 "Als Kind" (1971)
Aulis Sallinen: Strygekvartet nr 3 "Aspekter på Peltoniemi Hintriks sørgemarsch" (1969)
Franz Schubert: Strygekvartet i a-moll op. 29 "Rosamunde"
Robert Schumann: Klaverkvintet i Es-dur op. 44
D. Shostakovitj: Strygekvartet nr. 8 op. 110 "Dem Gedächtnis der Opfer des Faschismus und des Krieges" (1960)
D. Shostakovitj: Strygekvartet nr. 10 i As dur op. 118
Bedrich Smetana: Strygekvartet nr. 1 i e-moll "Aus meinem Leben"

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63