|
I kraft af et nyt stipendium studerede Mario i perioden 1993 til 1995 videre ved Trinity College of Music i London hos den russiske pianist Alexander Ardakov. Her vandt han en række interne konkurrencér både som solist og som akkompagnatør for sangere. I 1995 bestod han ligeledes diplomeksamen med udmærkelse.
Mario kom til Danmark i 1995 for at besætte en stilling som klaverpædagog ved Ringkøbing Kommunale Musikskole, hvor han blev til 1997. I dette år besluttede han sig for udelukkende at koncentrere sig om sin solistuddannelse ved Det Jyske Musikkonservatorium hos John Damgaard. Denne uddannelse varede i to år og blev afsluttet med debutkoncert den 22. oktober 1999 i Musikhusets Lille Sal i Århus. Koncerten blev en stor succes og fik en strålende anmeldelse.
11999 har Mario været solist i Ravels Klaverkoncert i C-dur med Randers Byorkester under ledelse af David Riddell, og i Beethovens 5. Klaverkoncert med Tivolis Symfoniorkester under ledelse af Giordano Bellincampi der fik et stort bifald af et fuldt hus.
Mario har gennem årene optrådt i Mexico, Norge, England, Island, Danmark Frankrig og Rusland.
Han har spillet i mesterkurser hos John Lill i Århus og Victor Merzhanov ved Rachmaninov Instituttet i Tambov, Rusland.
Han har fast bopæl i Århus, og hans fremtidige planer inkluderer at være solist med danske og udenlandske orkestre, at spille soloprogrammer med hvilke han ønsker at blive kendt som fortolkeraf de romantiske og moderne repertoirer med en speciel forkærlighed for spansk klavermusik, og i mindre omfang at virke som kammermusiker, akkompagnatør og underviser.
Marios repertoire af klaverkoncerter omfatter følgende: Beethovens nr. 5 op. 73 Es-dur (Kejser-koncert), Griegs op. 16 i a-mol, Ravels i C-dur, Schumanns op. 54 i a-mol, Rachmaninovs nr. 2 op.18 i c-mol og Tjajkovskijs nr. 1 op. 23 i b-mol. Derudover har han planer om at udvide listen med Fallas „Nætter i Spanske Haver“ og Liszts Klaverkoncert nr. 2 i A-dur.
|