Rikke Barsøe Florens & Erik Tolstrup
musikformidlingknap01
Index rikke barsoe erik tolstrup
Klassisk

Rikke Barsøe Florens & Erik Tolstrup spiller et repertoire, der strækker sig fra starten af 1700-tallet til musik skrevet i vort århundrede. Dette giver mulighed for et spændende koncertprogram, hvor publikum oplever den musikalske udvikling over denne periode på næsten 300 år. En kort introduktion til værkerne gives gerne.

Vort repertoire indeholder bl.a.:

J B Loillet (1680-1730): Sonate i a-mol - E G Baron (1696-1760): Duetta al Liuto e Traverso - M Giuliani (1781-1829): Grande Sonate, op.85 - J Ibert (1890-1962): Entr´Acte - A Piazolla (1919-1991): Café (fra „Histoire du Tango“) - J Truhlàr (1928 - ): Sonate semplice + et lettere program med stykker af Haydn, Carl Nielsen og div. Guitar solostykker.

Rikke Barsøe Florens er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med musikpædagogisk Diplomeksamen i kor- og orkesterledelse i 1992. Hun har i sin studietid modtaget undervisning i fløjte af Henrik Svitzer, Ole Birger Pedersen og Toke Lund Christiansen. Rikke Barsø Florens har derudover deltaget i masterclasses hos bl.a. Maxence Larrieu, Michel Debost og Thomas Nyfenger.

Erik Tolstrup er uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium med Diplomeksamen i 1986. Han har været på flere længere studieophold i Spanien og Argentina hos Jose Thomas og Jorge Martinez. Desuden har Erik Tolstrup deltaget i masterclasses hos bl.a. Karl Scheit, Sergei og Adair Assad, Hopkinson Smith David Russell og Julian Bream. Erik Tolstrup har udgivet 2 CD´er: „Variationer“ i 1991 og „Silvius Leopold Weiss“ i 1997.

Gren|Grafisk
© 1996-2017

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63