Billy Cross Band

Sæt kryds ved Billy
 
billy_crossband_020
 
Billy Cross aktuel med ny cd i marts 2012, som også introducerer Aske Jacoby i hans band.

Hjemme hos Billy Cross er stueplanter ikke det, der fylder mest. Derimod står der tre guitarer i hans dagligstue, som illustrerer den spændvidde, danskerne for længst har taget til sig. På den ene fløj står den akustiske, der signalerer singer-songwriter følsomhed. På den anden den røde Gibson, model Chuck Berry, der garanterer tidløs rock. Og i midten den metalskinnende dobro, der udstråler country, blues og traditionsbevidsthed.

Alle instrumenterne og Cross’ arketypiske rockrøst kan høres  albummet The Dream Hasn't Changed - hans fjerde i eget navn siden 1986. Og det første siden 2009-cd’en So far so good.
I mellemtiden har han haft succes i trioen Everybody’s Talking og etableret et samarbejde med guitaristen Aske Jacoby. Oprindeligt tænkt som en duo, hvor de to venner levede deres legesyge ud, men Aske er endt med at glide naturligt ind i Billy Cross Band, så det nu består af de to samt bassisten Flemming Ostermann og trommeslageren Henrik Askou.

Live har de efterladt sig et spor af henrykkelse og glade publikummer, såvel blandt måbende unge som ældre rockfans. Og pressen er vildt  begejstrede, se blot BTs live anmeldelse (6 ud af 6 stjerner)


youtube_logo03 

Hør Billy på Youtube - The Same Old You And The Same Old Me (Target Records)

Anmeldelse i BT

Billys Brag

billy_stjerner_seks_05

Gamle Billy Cross satte et orgiastisk overraskelsesryk ind og leverede årets koncert i Jelling. - Nå Jungersen, dit sure, nærige spektakel, nu kan du faneme godt ryste op med samtlige seks stjerner!

billy_cross_1010Således talte min gamle ven, oraklet fra Allerød, og – til fals for billig portvin og smiger som man jo er – giver jeg både manden ret og brillante Billy Cross seks stjerner.

Dem får den danske amerikaner for en koncert, som drev af veloplagt spilleglæde og kærlighed til klassisk rock'n'roll, som jeg ikke har oplevet det i umindelige tider. Selvfølgelig er jeg godt klar over – ahem! – at Billy Cross er en ganske habil guitarist, men dét, han med et stjernehold bestående af

Aske Jacoby (guitar), bassisten Flemming Ostermann og den blændende trommeslager Henrik Askov leverede i Jelling, havde jeg vitterlig ikke set komme.

Se, i min branche er der koncerter, man gerne vil anmelde. Der er koncerter, man er tvunget til at anmelde. Og så er der en sjælden gang koncerter, man ved

en tilfældighed ramler ind i, og som viser sig at være obligatoriske at anmelde. Simpelthen fordi de koncerter – for nu at tage de store ord i brug – viser

sig som åbenbaringer, man bare MÅ dele med læserne.

Og skulle nogen være i tvivl hørte Billy Cross' koncert i Jelling til i sidstnævnte kategori. Med en koncert så veloplagt og smittende som humøret til en

permanent happy hour på De Sagesløses Bar – og i øvrigt en seance man lige så nødigt ville forlade. Det hér var simpelthen klassisk rock fra øverste hylde i

musikhistoriens skatkammer. Om det var Billys egne 'No One Here Gets Out Of This Alive' og 'Denmark Rocks' eller Chuck Berrys 'Sweet Little Rock'n'Roller' og Carl Perkins' 'Blue Suede Shoes' eller den gamle Delta Cross Band version af klassikeren 'Six Days On The Road'. Det var aldeles blændende, tro mig!

Bandet havde åbenlyst slet ikke forventet den modtagelse, de fik, og som blev stedse mere stormende, som koncerten skred frem. Kun et kvarter inde i koncerten smilede alle fire allerede, som var de katte med partoutkort vil et voliere med bevægelseshæmmede gråspurve, og de kvitterede for modtagelsen med en koncert, som ved Jerry, Lee og Lewis var Bad Company i deres storhedsdage værdig.

Ja, så godt var det vitterlig! Det drev af sjæl, kærlighed og autenticitet. Og sluttelig vil jeg bare give ordet til manden selv: - Jeg læste i Politiken, at én eller anden skrev, at rock'n'roll var død! Well, jeg vil bare sige følgende til Politiken og deres bedrevidende journalist: FUCK YOU – Billy Cross is still around!

Det tror jeg på. Og måtte du være det i mange år endnu Billy. Det er sjældent jeg driver den så vidt i en anmeldelse, men tak for fanden for den koncert – det var stort!

Af Steffen Jungersen,
bt.dk
BILLY CROSS BAND Jelling Festival

, Cross Schack and Ostermann,

Webmaster
Gren|Grafisk

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden med Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63