|


Se videoer på Youtube Skridt for skridt Officel musikvideo Video fra Live i Esbjerg Hør track på Youtube Bakkens Top
Langt væk fra den glamour-agtige MTV/Boogie verden, langt væk fra bling bling, stjernenykker og tidens hiphop toner finder man Bumsestilen. Bumsestilen har rødder i
oldschool hiphop og kommer derfra, hvor man ikke søger til sidemanden for inspiration. At være original og have sin egen lyd er efterhånden blevet en cliché, men når det
kommer til Bumsestilen kan dette ikke diskuteres.
Bumsestilen er kendt for et fængende tekstunivers, der svinger bredt fra humoristiske
punchlines i højt sarkastisk humør, henover selvransagende fortællinger om egen eksistens og hverdagslivet, til kærlighed af forskellige former. Alt sammen tilsat
atypiske, men appellerende beats og et stænk af selvironi. Bumsestilen ligger, og har altid lagt, stabilt i den danske undergrundsscene. De har spillet i alle egne af landet
og får folk til at kaste hænder i vejret hvor end de kommer frem. Også uden for hiphop miljøet. I ‘97 stillede de op til DM i Rap og fik en 5. plads. I ‘98 udgav de deres
selvfinansierede demo uden titel. I ‘99 stillede de igen op til DM i Rap og vandt. Siden har de turneret med navne som Stilen R Profilen og Jyder Mæ’ Attityder og har
medvirket på forskellige kompilations som “Den nye skole“, “Half ’n’ Half“, “Et glimt af fremtiden“, ”Spytbakken” og mange flere ligesom.
I 2005 udgav gruppen pladen “Naturligvis” som blev modtaget positivt af både folket og anmeldere. Den var bl.a. månedens anbefaling på DR. Pladen er i dag en
eftertragtet og udgået undergrunds klassiker. Siden 2005 er Bumsestilen gået fra en trio til en duo og består nu af Swab bag knapperne og Thomas T bag mikrofonen.
Begge har udviklet sig meget og synes at have fundet sig selv og deres sted i et miljø hvor folk ellers synes at fare ud i alle hjørner. Lyden er blevet mere elektronisk
og teksterne en smule mere seriøse, men der er ingen tvivl om at trofaste fans af Bumsestilen og Thomas T på ingen måde vil blive skuffet over de nye udgivelser.
Bumsestilen udgav første del af duologien "Ude af trit med flokken" på Idiotsikker Records marts 2010 og den har fået gode ord med på vejen, inkl. flere dagens tracks
på BandBase, ugens udvalgte artist på MTV.dk, anbefalinger i bl.a. M! og massiv airplay på DR HipHop. Når anden LP rammer gaden vil begge bliver udgivet i en samlet
CD- og MP3- albumversion, og hvem ved, måske også med lidt ekstra lir.
Selve pladen kan erhverves i tre versioner. Som de første i Danmark er Idiotsikker
Records stolte over at introducere T-shirt inkl. download. Når man køber en ”Ude af trit med flokken” relateret T-shirt vil det første oplag indeholde downloadkort,
således man kan hente alle numrene i alt fra MP3 til det nye lossless format, FLAC. Derudover kan den erhverves på vinyl, ligeledes inkl. downloadkort, og sidst men ikke
mindst, som download på Idiotsikkers egen webshop.
Sagt om Bumsestilen: ”Det er både banging og smooth, melodiøst og larmende og vigtigst af alt veludført” – DubCNN
”En overordentlig positiv overraskelse” – Undertoner.dk ”Et veloplagt album der stille og roligt godt kunne blive en klassiker inden for undergrunden” – Danskrap.dk
”… et udmærket supplement til den danske hiphop-scene, hvor særligt DJ Swabs elegante behandling af de talrige og originale samples gavner albummet” – Soundvenue
”Thomas T er udover at være en veludviklet rapper med en markant stemmeføring også karismatisk mand på scenen, der forstår at fastholde sit publikum” - Gaffa
”Dyb og dyster hiphop, der kan det supergruppen Selvmord så gerne vil kunne” – M! ”Deres lyriske tekster er det, enhver dansklærer drømmer om at få eleverne til at
levere; velkomponerede og rammende og helt igennem unikke” – JyskeVestkysten ”Der blev hurtigt fyldt foran scenen, jublet med på de punchlines, og gruppen
formåede at holde et højt, intenst niveau gennem hele koncerten“ - Goombay ”Selv om de garanteret ikke selv synes om denne anbefaling, skylder de hele landet
at blive præsenteret for et bredere publikum pga. deres kompromisløse lyd“ – MTV.dk

|