CROSS  SCHACK  OSTERMANN

CROSS  SCHACK  OSTERMANN
 
cross_schack_ostermann_020

Hvad gør man som musiker, når man er et legebarn og elsker Rock'n'roll og Rythm and Blues?? Når man gerne vil lave noget lidt anderledes, dog med rødder i de gamle klassikere?? Så finder man sammen med de rigtig gamle legekammerater, og det er det som Billy Cross, Mik Schack & Flemming Ostermann har gjort.

Billy Cross kom til Danmark på en ferietur i Europa i 1974, efter at i en årrække at have turneret og spillet med gode folk og bands som Bob Dylan, Shanana, Topaz og Meat Loaf. Mik Schack sad som booker i HUSET i Magstræde (Musikcafe'n) og mødte den vej Billy Cross, der troppede op for at demonstrere sit guitarspil. Billy møder ved en koncert sin kommende danske hustru, hvilket betyder at han slår sig ned i København. l årene der følger, får Billy spillet i mange forskellige konstallationer og sat sin gode lyd til folk som C.V. Jørgensen, Bjórn Afzelius og selvfølgelig et stort samarbejde med Delta'erne, der kommer til at hedde Delta Cross Band.

Flemming Ostermann spillede i slutningen af 60'erne i bandet Dandy Swingers, der en dag fik en sangerinde ved navn Annisette med. Da Savage Rose skulle dannes, var det en naturlighed at tage Flemming med som guitarist. Arene efter blev til samarbejde med Anne Linnet, Cox Orange, Sylvester & Svalerne, Anne Dorte Michelsen og Kaya m.m.fl.. Flemming Ostermann er også en stor kapacitet i sit lærervirke på Det Rytmiske Konservatorium i København. Men .... for at slutte ringen om de tre venner, så mødte Ostermann Mik Schack da også han blev medarbejder i Musikcafe'n.

l gamle dage brugte man et vaskebræt til noget helt andet end man gør her i nyere tid. Mik Schack fandt, i mangel af bedre, et gammelt, frønnet bræt som han spillede på lidt for sjov. Så blev sjov til alvor og det "frønnede" udskiftet med en lidt bedre model. Det blev til samarbejde med "Jan Monrad, Mik & Tømrer Claus, samt Søren Rislund" med helt andre ord: Totalpetroleum. Den "Klassiske Jazz" er en nødvendighed og det får Mik spillet ud sammen med Peruna Jazzmen. Mik Schack er ansat på Danmarks Radio's P3, hvor hans meninger om musik og folk, er lige så direkte som hans satiriske tegninger i Tipsbladet og hans bogillustrationer.

CROSS  SCHACK  OSTERMANN kan med deres meget forskellige genrebaggrunde, samles til en helt bestemt stemning der er interessant og stemningsfuld at lytte/ danse til, også særlig på grund af den skægge konstallation: Sang/ Guitar/ Bas & Vaskebræt.

Webmaster
Gren|Grafisk

If you want futher information about bands or artists, you can press the button Information and fill in the form.

You can also phone Musikformidlingen DMF on: +45 86 13 00 63