|
Daimi har fået tid til at tage ud at synge med sin husbond Cliff Gentle og Steen Hansen
og hver deres guitar som back-up. Steen Hansen spiller iøvrigt til daglig leadguitar i The Clifters.
Repertoireetiketten siger helt rigtig 50ér rock og rockabilly, men Daimi får nok også sunget et par af sine mest kendte
originale numre fra det danske repertoire. Daimi har i sine mange år som sanger og skuespiller udviklet en sceneerfaring oven på sin medfødte charme. Tilsammen lukker det hende ind under huden på selv de mest
forhærdede.
Det er tætte koncerter uden det kæmpestore gear, og de to guitarister har den helt rigtige lyd.
Steen Hansen giver associationer til salig Elvis’ legendariske guitarist Scotty Moore. Trioen kan tage enkelte jobs ind i mellem.
|