|
Famous last words
Et rockband for det ungtsindede og festglade publikum
Stilen er moderne mainstream pop & rock som den der høres på MTV, og den henvender sig primært til aldersgruppen 15 – 35 år. Konceptet er bygget op om at levere et brag af
en koncert ved større arrangementer på gymnasier, handelsskoler, erhvervsskoler og festivaler samt at varme publikum op som support for større bands.
Famous last words består af yderst
kompetente musikere, hver især med års erfaring fra diverse scener i ind- og udland.
Claus Bagge - trommer Uddannet ved MI i London hvor han er blevet undervist af nogle af verdens
absolut bedste trommeslagere. Han har med stor succes spillet med adskillige original- og kopiorkestre i England.
Jacob Maribo – leadguitar og backing vokal
Uddannet ved Det fynske Musikkonservatorie i Odense, rytmisk linje. Jacob er vel nærmest en sydfynsk institution i sig selv og spiller med en væld af orkestre.
Han har eget lydstudie og er desuden en velrenommeret lydtekniker. Jacob kendes bl.a fra 'Daddy said so', 'Hendrix jam', 'Stevie Ray Vaughan Jam' m.m.fl.
Michael Kristensen – Vokal og rytmeguitar
Uddannet fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia og har siden arbejdet professionelt som musicalskuespiller og sanger både i Danmark og i udlandet. Han
har som sanger og guitarist mange års erfaring fra et væld af forskellige bandsammenhænge, bl.a. 'Balamaerne' og 'Influence'.
Ricko Hougaard – bas og backing vokal
Autodidakt bassist med en fortid i forskellige kopisammenhænge og enkelte originalprojekter. Bl.a. kan nævnes 'Big Fat Snake Jam', 'Kender du det', 'Pop amok', 'Dr. Blues' m.fl.
Camilla Moses – Vokal og percussion Bandets kvindelige islæt med stor erfaring som solist i diverse korsammenhænge og fra flere år med kopiorkestret 'Classics'.
Alt i alt en musikalsk velfunderet gruppe, der med stor spilleglæde og et toptunet, energispækket rock-repetoire, er klar til at sparke gang i ethvert festligt arrangement.
|