Henning Stærk Band

STÆRK SPIDSER STØVLERNE
 

En af dansk rocks mest kendte, elskede og respekterede sangere er stadig på ”The Never Ending Tour”.

I de 46 år han har gjort landevejene usikre med sine spidse læderstøvler, har hans karriere budt på så bemærkelsesværdige højdepunkter som en 2. plads i Danmarksmesterskabet i pigtrådsmusik i 1967, medlemskab i grupper som Spillemændene, Gnags og Hounddog Allstars, og en lang solokarriere som har resulteret i 3 platinplader, 4 guldplader, 1 grammy, 1 filmrolle og ikke mindst over 3000 koncerter, som har bragt ham vidt omkring (udover enhver krog af Danmark inkl. Færøerne og Grønland) også til Austin, Texas og Nashville, Tennessee (USA), England, Tjekkoslovakiet, Tyskland, Schweiz, Frankrig, Norge og Sverige).

Og netop Henning Stærks liveoptræden er grunden til, at publikum bli’r ved med at valfarte til hans koncerter for at opleve en showman, som udover en smittende veloplagthed og et altid brændende ønske om at skabe en fællesoplevelse omkring musikken, også byder på stor indlevelse i de smægtende ballader og en mikrofonsvingende fandenivoldskhed, som udtryk for den anarkistiske urkraft i Rock ’n’ Roll musikken, der altid har været en ledetråd i hans karriere.

Ved sine koncerter øser Henning gavmildt af sit store repertoire.
Udover sange fra hans seneste højt roste CD ”Old Time Rocker” bli’r der selvfølgelig også lejlighed til at høre de sange, han har gjort til elskede klassikere, som f.eks. ”Sweetheart”, ”Cheque Book” og ”Fire”.

Kedeligt bli’r det i hvert fald ikke!

Med til at skabe den gode stemning er Henning Stærks fremragende liveband:

Sune Hånsbæk (Guitar & vocal)         
Lasse Nyrup (Keyboards & vocal)
Andreas Kaëhne (Bas & vocal)
Rasmus Valldorf (Trommer)

Webmaster
Gren|Grafisk

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden med Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63