Marie Frank

MARIE FRANK ”SWIMMINGLY”
FRANKLY SPINNING MUSIC 2003 (FSM CD1)

Efter et specielt år 2002, med Rock On’s konkurs samt et brud med pladeselskabet BMG, har Marie Frank været i studiet for at indspille et ganske særligt minialbum med titlen ”Swimmingly”.

For første gang producerer og udgiver Marie Frank et album på eget label ”Frankly Spinning Music”, der er et samarbejde mellem Marie selv og hendes faste musikpartner Kent Olsen:
”efter afslutnigen på samarbejdet med BMG har vi fået lyst til at være herre i eget hus og selv være ansvarlige for alt – lige fra indspilning og produktion til promotion. Og da vi var kommet over chokket ved Rock On’s konkurs – som vi ufrivilligt blev en del af, følte vi, at vi mere end nogensinde havde behov for at komme i studiet og lave et statement udfra dét, det hele trods alt drejer sig om – musikken.”

De seks sange på ”Swimmingly” er skrevet af den amerikanske rockpoet Neill C. Furio og har ikke før været indspillet. Marie Frank mødte neill første gang på spillestedet ”The Livingroom” i New York, da bandet i ´98 indspillede debutalbummet ”Ancient Pleasures”. Neill og Marie blev gode venner og har siden været ”partners in rhyme” bl.a. på flere af sangene til Marie´s andet album ”Vermilion”.

Marie syntes, at Neill var en af de mest raffinerede sangskrivere, hun havde hørt, og de aftalte allerede dengang, at de på et tidspunkt skulle indspille et ”Frank sings Furio” album, hvor Marie fortolkede Neills sange.

Nu er tiden moden: Minialbummet ”Swimmingly” er først og fremmest til de fans, som har fulgt Marie Frank hele vejen. De seks numre er blevet både filmisk stemningsfulde og meget ”Marie Frank”.

”Swimmingly” indeholder fødte klassikere som ”Whoops wrong daisy”, ”Scrabble-Ina” og ”Rust in peace” og er produceret af Kent Olsen i samarbejde med Neill C. Furio.

Pressen skrev:

”Hvad blev der af sødmen? Den der uforstilte følelse, denne hengivelse til øjeblikkets natur, den diskrete, men insisterende markering af, at det inderste findes, og at det tæller, selv – eller netop – i en gennemstylet verden.

Sødme findes, og hun hedder Marie Frank.

Marie synger som ingen andre, artikuleret og alligevel helt uden filter, åben og så drilsk hard-to-get. Og så sårbar, at der skal indre styrke til at blotte sig så meget.”

Webmaster
Gren|Grafisk

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden med Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63