Webmaster
Gren|Grafisk

Nalle & his Crazy Ivans

Nalle & his Crazy Ivans
rock_nalle_crazy_ivans_01902

Nalle vender tilbage til rødderne

Nalle vender med sit nye album ”Back To The Roots” så langt tilbage til sine rødder, som han overhovedet kan komme. Målet har været at lave en plade, der viser hvem Nalle er, og hvor han musikalsk kommer fra og hører hjemme. Resultatet er et unikt eksempel på, hvor rent og autentisk blues-, rock- og folkmusikken kan lyde.

Det handler om at skære ind til benet og finde kernen. Det handler om at præsentere musikken i den reneste og ædleste form. Det handler kort sagt om at finde sine rødder, grave dem op og vise dem frem. Det har Nalle gjort, og sammen med ”His Crazy Ivans” kan Marsk Music med stolthed præsentere albummet ”Back To The Roots”, der er lyden af 100 procent Nalle.

”Jeg har altid gerne vil lave et album, hvor jeg selv kunne udvælge og fortolke sangene. Jeg ville finde mine rødder, som er i blues- og rockmusikken. Det må man sige, at jeg har haft muligheden for med ”Back To The Roots”. Jeg kan helt ærligt sige, at det her er 100 procent mig,” fortæller Nalle om sin nyeste album.

Ud fra devisen ”Less is more” er albumet indspillet og produceret med respekt for de originale melodier, som kvartetten her fortolker. Intet er overflødigt på ”Back To The Roots” . Det er blues, folk og rock i sin reneste form – fra Nalle & His Crazy Ivans med kærlighed til lytteren. 

”Vi har skåret alt det overflødige væk. Blæsere, elektriske instrumenter og så videre. Vi ville have det så akustisk og autentisk som overhovedet muligt. I redigerigen har vi også gjort så lidt som muligt ved indspilningerne for at beholde den atmosfære og stemning, vi jo allerede havde i optagelserne fortæller Nalle om processen med at få ”Back To The Roots” bragt til live.

I kassen med gamle og nye sange sange har Nalle & His Crazy Ivans gravet 14 numre frem, som opfylder de kriterier, der på forhånd var opstillet. Det skulle ikke bare være sange, der lød godt, det skulle være sange, der på en eller anden måde gav mening at fremføre og indspille.

”Det er vigtigt for mig, når jeg synger en sang, at jeg kan forholde mig til den. At jeg kan mærke den. Ellers er det umuligt at lægge hele sin sjæl i den. Det er ikke kopi-musik vi spiller. Selv om det er andres numre, så er det vores fortolkinger, der er på pladen. Du kan ikke fortolke en sang ordenligt, hvis ikke den siger dig et eller andet,” fortæller Nalle.

Om ”Nalle & His Crazy Ivans”
Betegnelsen ”Crazy Ivan” stammer oprindeligt fra en taktisk og farlig manøvre, som de russiske ubåde første gang praktiserede under den kolde krig. Kvartetten kan som sådan ikke betegnes som taktisk eller farlig, men der er alligevel paralleller.

”Vi laver i den grad en ”Crazy Ivan” med denne her plade. Ikke fordi vi er hasarderede , men fordi vi laver noget, som jeg personligt aldrig har set eller hørt før. Vi vender lidt op og ned på det hele,” fortæller Nalle. 

Crazy Ivans er: Dion Egtved på Bas, Ivan Sand på rytmeguitar og Henning Kaae på leadguitar. Ivan, Henning og Nalle har i flere år spillet som Nalle Trio, men med selskabet af Dion Egtved blev kvartetten en realitet og samarbejdet mellem de fire musikere har fungeret som en velspillende maskine fra første tone.

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden med Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63