Webmaster
Gren|Grafisk

Nellovator

Nellovator
nyt dansk rocknavn


nello_cd_cover_06Manden bag Nellovator er Niels Nello Mogensen, der nok mest er kendt som bassist hos Johnny Madsen, hvor han har sørget for den solide rockbund siden 1996. Hans hår er næsten lige så fedtet som Johnnys, men så hører al sammenligning også op…

Nu har han dannet sit eget band Nellovator, som udgav debut-albummet 'Set It Free' i maj 2007 på In The House Records. Albummet og den første single, 'Land Of The Shooting Stars' blev rigtigt godt modtaget og spillet flittigt på en række radiostationer, bl.a. P4. Den har bl.a. været næsten på konstant rotation på de fynske lokalradioer, Diablo og Langeland siden udgivelsen i 25. maj.

Også Hans Otto Bisgaard er faldet for pladen og har mange gange spillet numre derfra.

Og nu er Nellovator klar med den anden single 'Your House' som udsendes i en speciel radio single version sidst i september. Den har dog allerede fundet vej til mange lokalradioer i album-versionen.

Nellovator er original guitarbaseret rock med engelske tekster og stor tæft for den gode melodi. Positiv good-time rock uden at være alt for vred og klynkende. Der er plads til den fede guitarsolo og 'feel-good'. Nellovator er potente guitarer, spacy keyboards, en saftig bas, steady trommer, kor og clossed eyed/open minded leadvokal. Stilen er kompromisløs og energisk med både overblik og overskud. Nellovator er et seriøst bud på dansk rock med international appel anno 2007.

Bandet der består af et ungt hold af jævnaldrende Århus-musikere, er:
Mads Fogt; guitar, kor. Sune Thorbjørnsen; guitar, kor. Morten Eriksen; keyboards, kor. Jesper Berg; trommer. Niels Nello Mogensen; Bas, vokal

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden med Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63