Webmaster
Gren|Grafisk

Peter Belli

Peter Belli – ULVEN ER TILBAGE!
..... som du aldrig har hørt ham før!

peter_belli_0195

Belli har aldrig været bange for at tage tingene til yderligheder, om det så var som pigtråds badboy eller motorcykelrytter i dødsdromen. Det kendetegner også den indsats han netop nu putter i indspilningerne af sit kommende album - det første med helt nyskrevne sange i 13 år! Her sættes dansk rockhistories måske mest markante stemme i et revitaliseret, skarpt lydbillede uden at gå på kompromis med den nerve og vildskab som altid har været Peter Bellis særkende.

Albummet bliver til i et tæt samarbejde mellem ulven og et ungt hold sangskrivere /producere; Marcus Winther-John (tidl Inside The Whale, sangskriver for bl.a. Tim Christensen, Sanne Salomonsen, Celina Ree m.fl) flankeret af bl.a. producer Thomas Steengaard (The Benefits).

Havde Tarantino lavet en road movie om Ulvens liv – havde soundtracket lydt sådan
her! “..for rock and roll det kan ikke dø – så´n er det!”

Peter Belli tager på landsdækkende turné i foråret 2011 med et nyt hold musikere omkring sig og med Marcus Winther-John som kapelmester. Det bliver både med de nye sange, men også et genhør med de gamle hits “København (fra en DC-9)”, “Hvad gør’ man”, “For enden af regnbuen”, “Istedgade” - alle opdateret og arrangeret til den nye lyd som kommer til at definere Belli i det nye årti.

Ulven er tilbage - sulten som aldrig før og sikker på succes!

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden med Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63