|
Om Roben & Knud
Roben & Knud er et band, der ikke er som alle andre. Det er selvfølgelig ikke alle bands, der er som alle andre,
men Roben & Knud er det ihvertfald heller ikke. Hvilke bands er så som alle andre? Svaret er enkelt. Det er der mange der er. I januar 97 debuterede Roben & Knud som hemmeligt opvarmningsband på Rust på
Nørrebro. Den 15 minutter svedige koncert blev en forrygende oplevelse, endda også for publikum. Dermed satte Roben & Knud takterne an, til det næste milleniums popsound med "Træsprit, jeg elsker dig
juhuu", "Andesangen", "Skorpionens sang" og "Fuglepikke". Den beherskede blanding af kontrabas, blokfløjte og guitar i samklang med Robens følsomme bøssestemme og Knuds
maskuline røst, giver lytteren en oplevelse som med garanti ikke kan findes noget andet sted, end til en Roben & Knud koncert. CD'en "Roben & Knud" indeholder 15 sange der kredser om emner af
større eller mindre betydning;- herunder dyrs egenskaber, religion, homoerotik, skolekundskaber og venskab i cirkus. Navnet Roben & Knud opstod i forbindelse med nogle debat-aftener hver onsdag i Anders' bil.
For at øge antallet af debatører deltog Rasmus også som Roben, og Anders som Knud. På trods af at Roben & Knud er en kvartet, var alle bandmedlemmer enige om, at Roben & Knud var det eneste bandnavn,
der rakte ind i det næste årtusind.
Rasmus Normann Nielsen (Roben) Sang, guitar, leadlyrik I '94 blev Roben næsten dræbt af en voldsbilist, men slap heldigvis med en hjerneskade. Lige siden har
Roben tænkt tanker ingen andre tænker. Læs bare lyrikken til "Darwins sang" eller "Skorpionens sang". Robens ungdomsbekendtskaber hævder, at han også var underlig før ulykken.
Anders Vibholm (Knud) Sang, guitar Knud er bandets træmand, men på gode dage bliver Knud en scenedjævel. Knud er tilfældigvis verdens stærkeste mand, og publikum opfordres til at vente efter en koncert,
for at se Knud pakke gear sammen. Knud har skrevet "Andesangen" og "Regnevisen", sange som allerede er almost evergreens.
Morten Brix (Papa Soleil) Blokfløjte, toastmastering
Det er svært at blive klog på hvorvidt blokfløjte er fedt eller ej, men lytter man til Mortens måde at angribe fløjten på (angreb er som bekendt det bedste forsvar), er man ikke i tvivl.
Hør "Skovens sang" og dan din egen mening...
Andreas Nielsen (Haßan O.) Kontrabas Andreas foretrækker at man kalder ham Hassan. Han brugte kun 13 timer på sin sidste ironman og kan
faktisk spille kontrabas. Hassan har skrevet èn sang, "Negerspasserhomo" som kun fremføres på gode aftener, da den kan vække en del tumult.
|