ZOÉ - EVERYDAY FREAK

Det hører til sjældenhederne at debutere på den danske rockscene som 27-årig. Men måske er det som med vin, at rigtige sing and song writers ofte kræver lang modning, mange og kraftfulde livtag med verden før stoffet bundfælder sig og finder sit rigtige kunstneriske udtryk.

Zoé har i alt fald været længere omkring end de fleste. l 1989 tog hun efter at være gået ud af 10. klasse i Rødovre på High School i West Virginia og lærte så, hvordan tilværelsen former sig i et lille traditionsbundet samfund i midtvesten. Hjemme igen i foråret 1990 spiller hun hovedrollen og er sammen med en række andre unge arbejdsløse med til at sætte musicalen "Forandring fryder" op på Tåstrup Teater. Men allerede i 1991 bliver hun igen grebet af den rastløse udlængsel. Denne gang stikker hun til søs og sejler fra 1991 til 1994 på langfart som skibsassistent / sømand på Maersk containerskibe i den danske handelsflåde. Er væk halve år ad gangen og har masser af tid til eftertanke og kreative udfoldelser. Fanget i den utraditionelle rolle på søen opstår der således pludselig et rum for kreative udfoldelser, tegninger, malerier, digte og sange begynder så småt at tage form midt på havet. Men det bliver typisk nok her midt i 90'erne en video, der med et slag får alle drømmene og fantasierne til at bevæge sig i musikkens retning. Det er Metallicas video A Year And A Half In The Life Of Metallica med arbejdet op til The Black Album, der bliver krystalliseringspunktet, og som med ét gør det klart for Zoé, at det er musikken, der fremover skal være den bærende kraft i hendes tilværelse. Hun vil skrive, spille og afprøve sine muligheder som musiker.

Så i 1995 rejser hun til San Francisco for at tage timer i sang og guitarspil, for at afprøve og få den gennemmusikalske amerikanske vestkysttradition helt ind under huden og ud i fingerspidserne. l 1 1/2 år lever og arbejder hun i San Francisco, går til undervisning i musik, sang og komposition og hænger ud med andre kunstnerspirer i byens intenst pulserende musikmiljø. Det er her vennerne giver hende navnet Zoé. Dudi var hendes danske kælenavn, men det lød for besynderligt og fremmed på amerikansk så vennerne valgte derfor at kalde hende Zoé.

I maj 1996 vender hun tilbage til København med guitaren, en håndfuld nykomponerede sange og drømmen intakt: Hun indspiller tre af numrene og sender dem med håbefuldt hjerte til Peter Biker, som straks kan høre, at her er noget der er på vej, noget der vil frem. Han kontakter hende, og sammen indspiller de et demo-bånd med 6 numre , som de sender rundt til en række pladeselskaber. Til Zoé's store overraskelse får de ikke én, men flere positive reaktioner, og i januar 1997 skriver hun kontrakt med EMI-Medley. En lang produktionsperiode følger, og i slutningen af 1998 afslutter hun og Peter Biker arbejdet i The Melody Studio. Pladen er klar, drømmen ligger der i 11 numre, klar til at blive sendt ud. Zoé er parat til at møde publikum med sine sange, sit liv og sine drømme.