|
Kærlighed til musikken!
Det var sådan set eneste årsag til, at fem musikere fra Esbjerg og omegn i 1998 stak hovederne sammen og besluttede at danne Purple & White.
Gruppen debuterede på scenen i foråret 1999, og har siden leveret rendyrket rendyrket rock til publikum i det sydlige Jylland.
Det er bestemt ikke nogle vilkårlige rock-numre, som Purple & White fremfører på scenen. Gruppen spiller nemlig udelukkende numre af Deep Purple og Whitesnake - to bands der musikalsk er tæt beslægtet,
Mens Deep Purple’s fortolkning af rock ‘n roll lagde fundamentet til rockens mere hårdtslående genrer, så stod Whitesnake for en mere sexet og tilbagelænet stil. Begge grupper er dog solidt forankret i den blues-baserede rock, der i løbet af 70’erne blev døbt heavy rock.
Purple & White har valgt at være trofaste over de to gruppers oprindelige arrangementer, som i mange tilfælde kan betegnes som rockhistoriens bedste. Fra Deep Purple klassikere som den hurtige »Highway Star« eller den tungt svingende »Living Wreck« til Whitesnakes forførende »Come An Get It« og megahittet »Here I Go Again«.
Så der er lagt op til et glædeligt genhør med udødelige klassikere, når Purple & White går på scenen.
|