|
Bayous har indspillet sin 3. CD, og den bærer navnet „GATORMAN“. Så vil de fleste vide, at vi befinder os i de sumpede områder i Louisiana, hvor krebsene koges med cayenne, og den lokale musik kræver harmonika, violin og vaskebrædt, og alligatorer er noget man skyder.
I året 1986 lød startskuddet til et nyt og spændende orkester i DK. Fire garvede rockmusikere fra Århus fandt sammen med en vejrbidt spillemand fra det vestjyske, og lavede dermed en indtil da uprøvet konstellation, der skulle forsøge sig udi Zydeco & Cajunmusik. Siden er disse musikgenrer fra Louisiana blevet både kendt og elsket af et stort publikum.
Men da Bayous startede i ‘86 var der ikke mange, som havde stiftet bekendtskab med denne musikform. Det blev dog hurtigt til mange koncerter på festival´er og i club´er, og Bayous´ helt specielle fortolkning af sumpmusikken har bragt bandet rundt i hele landet.
Desuden har Bayous turneret i Hong Kong, på Færøerne, og i Holland & Belgien, og har medvirket i adskillige TV- og radioprogrammer.
pressen skrev: „hæsblæsende...godt håndværk...professionelt ...liver op på en grå hverdag, den slags burde kunne fås på recept
|