|
Bandet har nu eksisteret i mere end 3 år, men bandets medlemmer har alle årelang erfaring med adskillige bands og genrer i musikkens verden. Den grundlæggende idé omkring Blue Soil er glæden ved at spille blues-rock-genren, hvilket resulterer i en optræden og stil, der har en afsmittende virkning på publikum.
Blue Soils store inspirationskilder tæller bl.a.: Robben Ford, Stevie Ray Vaughan, Albert Collins og britiske The Hoax, som bandet i øvrigt delte scene med på Djurs Blues Festival ved Hessel Gods i Grenaa, juli 1995. Her cementerede Blue Soilsit ry som et velspillende liveband, der kan få gang i selv det mest generte og stive bentøj, da de overtog scenen efter The Yardbirds.
|