musikformidlingknap01
Index
bookrock
Rock Kopi
bookrockjam

Webdesign
Gren|Grafisk

Henning Stærk Trio

STÆRK RØRER I GRYDERNE IGEN

Henning Stærk serverer en kraftig gryderet, når han med sin trio igen ruller ud på det musikalske danmarkskort i september.

Grundlaget blev lagt på trioens 3 måneder lange efterårstur i 2001, hvor de velbesøgte koncerter begejstrede publikum overalt i landet. Senere fulgte en ligeså populær forårstur i april og maj 2002 og nu har trioen så fundet et par uger i kalenderen i september, hvor de igen trækker folkevognsrugbrødet af stalden.

Den vitaminrige trio består af Per Chr. Frost og Mick Rasmussen og selvfølgelig Henning, som udover at synge, spille bas og guitar, også vil vise hvordan det lader sig gøre at spille mundharpe og trommer samtidigt !
For første gang i 20 år kan man nemlig igen høre ham bearbejde sit gamle Ludwig trommesæt fra 1964.

staerktriofoto01

Henning Stærk (Sang, Trommer, Mundharpe, Bas, Guitar)
Per Chr. Frost (Guitar, Bas, Sang)
Mick Rasmussen (Guitar, Bas, Sang)

Der bli’r lejlighed til at høre sjældent spillede numre fra Stærks omfattende pladeproduktion, nye (måske kommende pladeaktuelle) numre, klassiske Stærk numre som f.eks. ”Sweetheart”, ”Fire” og ”Cheque Book” samt numre fra Per Chr. Frosts soloplader + fortolkninger af fælles favoritnumre - alt udsat for akustisk, halvakustisk og elektrisk bearbejdning, hvor instrumenter vil blive skiftet rundt uafladeligt. At det så også ind imellem udarter til det rene syrerock bli’r det jo ikke mindre spændende af.

I de 37 år Henning Stærk har huseret på landevejene, har hans karriere budt på så bemærkelsesværdige højdepunkter som en 2. plads i Danmarksmesterskabet i pigtrådsmusik i 1967, medlemskab i grupper som Spillemændene, Gnags og Hounddog Allstars, og en lang solokarriere som har resulteret i 2 platinplader, 4 guldplader, 1 grammy, 1 filmrolle og ikke mindst over 3000 koncerter, som har bragt ham vidt omkring. (udover enhver krog af Danmark (inkl. Færøerne og Grønland) også til Austin, Texas og Nashville, Tennessee (USA), England, Tjekkoslovakiet, Tyskland, Schweiz, Frankrig, Norge og Sverige).

Henning og Pers samarbejde går helt tilbage til tiden med Gnags, hvor Henning spillede trommer i perioden 1977 til slutningen af 1981.
Hvad færre måske er klar over er, at Per var guitarist og bassist på Hennings allerførste soloplade ”Henning Stærk” fra 1981.
Desuden medvirker de begge i fritidsbandet Hounddog Allstars.

Per er vel især kendt for sin tid med Gnags, hvor han som guitarist og bassist var en markant profil.
Han har desuden medvirket på albums og live med bl.a. Thomas Helmig, Sanne Salomonsen, Lis Sørensen, Poul Krebs, Søs Fenger, Cowgirls og mange flere.
En enkelt gæsteoptræden med B. B. King er det også blevet til.

Mick som siden 1997 har været fast guitarist i Henning Stærk Band, har tidligere spillet på albums og live med Poul Krebs, Tamra Rosanes, Rocazino og Red Squares.

Henning Stærk (Sang, Trommer, Mundharpe, Bas, Guitar)
Per Chr. Frost (Guitar, Bas, Sang)
Mick Rasmussen (Guitar, Bas, Sang)

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63